Allan Fridericia
Født: 30-11-1921 i København
Død: 28-12-1991 (70 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Biografi
Allan Sigurd Monies Fridericia, scenograf, ballethistoriker og teaterleder, der var søn af læge og professor L.S. Fridericia, blev i 1954 direktør for Andelsteatret, men stiftede i 1960 sammen med sin hustru Elsa Marianne von Rosen Den Skandinaviske Ballet. Han var direktør for Aarhus Teater i perioden fra 1963 til 1966. Allan Fridericia var fra 1951 til 1963 - og igen fra 1965 til 1975 balletanmelder ved Information. Derefter var han i årene 1975 til 1986 kulturredaktør ved Land og Folk. Allan Fridericia tegnede dekorationer til skuespil og balletter, producerede tv-udsendelser om ballet og holdt forelæsninger om ballettens historie på Københavns Universitet. Han skrev bøgerne "Harald Lander og hans Balletter" og "August Bournonville". Allan Fridericia blev den 1. august 1950 gift på Københavns Rådhus med solodanserinde, koreograf og balletchef Elsa Marianne von Rosen.