Helge Scheuer
Født: 6-12-1924 i København
Død: 26-12-2011 Mindebog
Gravsted: Sorgenfri Kirkegård - Lyngby - Kbh

Biografi
Helge Scheuer, der var søn af Nørrebro-bladets redaktør Willy Scheuer og skuespillerinden Alpha Scheuer, begyndte sin karriere i forældrenes eget teaterselskab, og han nåede tidligt at deltage i flere professionelle forestillinger bl.a. på Andelsteatret og Røde Kro Teater. I en periode var han reklamemand og arbejdede også om dagen som journalist på Nørrebro-bladet samtidig med at han om aftenen spillede forestillingsteater. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen og måtte i en periode "gå under jorden". Efter befrielsen meldte han sig til Gardehusarregimentet og sluttede i 1947 som løjtnant for derefter at genoptage arbejdet som skuespiller. Helge Scheuer blev uddannet på Aalborg Teater, hvor han gennem fem år havde mange store roller, bl.a. i Shaw's "Candida", i "En sælgers død" og som Henrik i "Den politiske Kandestøber". I 1959 kom han til Det Kongelige Teater, hvor han var ansat i 42 år. Helge Scheuer blev igennem 15 år valgt til formand for Opera- og Skuespilpersonalet på teatret og han var i de turbulente år på nationalscenen med til at skaffe sangere og skuespillere betydelig forbedrede løn- og pensionsforhold. I sin afskedsforestilling spillede han Dovregubben i "Peer Gynt". Han fortsatte efter sin afsked fra Det Kongelige Teater med at spille bl.a. rollen som en gammel tjener i "Som man behager" på Grønnegårds Teatret og rollen som hertugen i "Kameliadamen" på Gladsaxe Teater. Endvidere var han engageret til Turbinehallerne. Gennem sin karriere optrådte Helge Scheuer også adskillige gange på film og tv, bl.a. i "Peter von Scholten", "Ka' De li' østers?", "Strandvaskeren", "Gøngehøvdingen", "Bryggeren", "Taxa", "Hvide løgne" og "Forsvar". Han iscenesatte desuden flere forestillinger på forskellige københavnske skoler og gymnasier og deltog i projekter på bl.a. Den Internationale Filmhøjskole i Ebeltoft. Helge Scheuer blev i sit første ægteskab gift den 2. marts 1947 i Kapernaumskirken i København med ekspeditrice Vera Anna Agnes Lundqvist (f. 17-04-1927). Siden blev han gift med skuespillerinden Kirsten Verner.


Har medvirket i følgende 12 film:
Løgn og løvebrøl (1961)Max's ven Erik i telefonen
Jetpiloter (1961)En sergent
Det tossede Paradis (1962)Jens
Søskende (1966)Advokat
I morgen, min elskede (1971)Boghandler
Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)Bonden med fastkørt kærre
Hærværk (1977)Krog
Peter von Scholten (1987)Andreson, politimester
Oskar og Josefine (2005)Kunstode
Den rette ånd (2005)Valdemar
Sprængfarlig bombe (2006)Johannes Tangberg
Gaven (2008)Ældre herre - Sygehus

Har medvirket i følgende 9 TV-serier:
Ka' De lide østers ? (1967) 2 4 Betjent
Smuglerne (1970) 5
Henry (1973)
Strandvaskeren (1978) 3 5 6 Petersen
Vores år (1980) 3
Gøngehøvdingen (1992) 4 2. Borger
Bryggeren (1996-1997) 3 1. Gæst
Taxa (1997-1999) 19 Wedel
Forsvar (2003-2004) 18 Zachariassen