Helmuth Larsen
Født: 22-11-1905 i København
Død: 29-10-1973 (67 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Helmuth Larsen Billede af Helmuth Larsen Billede af Helmuth Larsen
Biografi
Hans Helmuth Frederik Larsen, skuespiller, var søn af maskinarbejder Hans Larsen og hustru Ane Marie Olsen. Blandt scenens folk kaldtes han "Muttemand" og var i over 40 år en afholdt skikkelse i den hjemlige teaterverden. Han læste hos Thorkild Roose og i kort tid hos skuespillerinden Mathilde Nielsen inden han i 1928 debuterede i Odense som Kristian Østlie i "Poul Lange og Thora Parsberg" på Otto Jacobsens omrejsende teater. Teaterdirektør Thorvald Larsen blev straks opmærksom på den sympatiske unge mand og ville knytte ham til Odense Teater. Men faste engagementer brød han sig aldrig om. Kun for Arne Weel lykkedes det i trediverne i perioder at holde fast på ham i Riddersalen, hvor han fik sit gennembrud som Nat i Holger Drachmann's "Renaissance". Senere fulgte han som ung elsker i lystspil og operetter med til Nørrebros Teater. Synge kunne den alsidige Helmuth Larsen også. Provinsens publikum vandt han som hovedkraft i Axel Illum's turnéer og da vennen Osvald Helmuth berejste landet som Jeppe fulgte han med som baronen. Han var i 1960erne i flere sæsoner på "Det ny Scala" som Bamsefar i "Dyrene i Hakkebakkeskoven". I 10 år var han en populær Kassander på Pantomimeteatret i Tivoli. Helmuth Larsen havde et langvarigt forhold til den stenrige svenske skuespiller Gustav Wally.


Har medvirket i følgende 6 film:
5 Raske piger (1933)Richard, Jørgens ven
Den mandlige husassistent (1938)Kaj Ranggaard - direktør
Vagabonden (1940)En ung læge
Stjerneskud (1947)Tjener
Vores fjerde far (1951)Journalist
Der kom en soldat (1969) 

Har medvirket i følgende 14 revyer:
Cirkusrevyen 1942 1943
Dagmar Revyen 1946 1947 1948 1949 1951
Det ny Teater 1936
Fiffer-Revyen 1950
Fønix Teatret 1929 1930
Riddersalen 1940
Skovbakkens Sommerteater 1937
Tivoli 1947