Peter Lindgren
Født: 13-12-1915 i Lidingö, Uppland, Sverige
Død: 29-5-1981
Gravsted: Skogskyrkogården, Stockholm, Sverige

Biografi
Peter Edvin Lindgren, svensk skuespiller med filmroller fra 1933, var søn af en direktør på Asea, som ofte besøgte Sovjetunionen. Han var meget interesseret i musik og begyndte at studere på et musikkonservatorium i Sovjetunionen, men opdagede at teater var noget som passede ham bedre. Han begyndte på en teaterskole og vendte i 1936 tilbage til Sverige, hvor han fik en rolle på Riksteatern i Pär Lagerkvists "Mannen utan själ". Derefter kom han i kontakt med Per-Axel Branner og Nya Teatern og så fulgte en skuespillerkarriere på godt og ondt, hvor han periodevis levede som hjemløs. I slutningen af 1960erne led han i Paris af en lungesygdom og var på vej til helt at forsvinde, da Vilgot Sjöman gav ham en rolle i Nyfiken-filmene (1967-1968) og derigennem fik ham tilbage på skuespillerbanen. En af hans sidste roller var som særlingen i "Jag är Maria" (1979). I sin filmkarriere spillede desuden bl.a. roller i "Folket i Simlångsdalen" (1948), "Lång-Lasse i Delsbo" (1949), "Rågens rike" (1950) og i den norske film "To mistenkelige personer" (1950). Han fik en Guldbagge i 1980 som bedste mandlige skuespiller i "Jag är Maria". Peter Lindgren var bror til instruktøren Lars-Magnus Lindgren og han var bl.a. gift med skuespillerinden Marianne Nielsen og skuespillerinden Topsy Håkansson. Med førstnævnte har han datteren, skuespillerinden Monica Nielsen og med sidstnævnte den norske instruktør Hans-Peter Lindgren.


Har medvirket i følgende 1 film:
Klabautermanden (1969)Styrmand