Helle Nielsen II
Født: 1-2-1961 (63 år) i Langå

Billede af Helle Nielsen II Billede af Helle Nielsen II
Biografi
Helle Nielsen, senere Andersen, havde mens hun gik på efterskole fattet interesse for dramaturgi, og da man i Midtjyllands Avis søgte efter statister til en ungdomsfilm, der skule optages i Silkeborg, meldte hun sig som interesseret. Efter casting ad flere omgange på Balleskolen i Silkeborg blev hun udvalgt til en af hovedrollerne som Majbritt i filmen "Mig og Charly" med Allan Olsen og Kim Eduard Jensen i de andre hovedroller. Som 16-årig havde hun netop fået læreplads hos en boghandler i Randers, men ved filmfolkenes mellemkomst lykkedes det hende at få fri til optagelserne, der varede ca. 6-7 uger. Hun blev udlært som boghandler, men forlod siden faget og tog uddannelse som beskæftigelsesvejleder. I 5 år boede hun i Belgien sammen med ægtefællen, der er journalist, inden parret flyttede til Nyborg, hvor hun i 20 år har arbejdet på et aktivcenter for ældre.


Har medvirket i følgende 1 film:
Mig og Charly (1978)Majbritt