Jørgen Thorup
Født: 2-10-1960 (63 år) i Sorgenfri

Biografi
Jørgen Thorup, keyboard-spiller, sanger og sangskriver, der er præstesøn, gik på Bordings Friskole i København og fortsatte på Skt. Annæ Gymnasium, hvor han stoppede i utide i 1978. Derefter tog han EFG Handel og Kontor på dekoratørlinjen. Han har desuden arbejdet som pædagogmedhjælper i en fritids- og ungdomsklub og en vuggestue. Desuden har han været "hygge-organist" på et værtshus i Grønland og kontaktmedarbejder hos LK-NES stikkontakter. Jørgen Thorup brugte også 9 måneder i militæret hos ingeniørtropperne i Farum, hvor han var TMG-skytte (Tungt MaskinGevær). Han begyndte i sin tid med at synge i Radiodrengekoret. Efter en periode i popgruppen Squares pladedebuterede han i 1980 med V6 -et band, der spillede poprock. Et samarbejde med Roberto Johansson endte siden både i portugisisk hitlisteplads og deltagelse i det danske Melodi Grand Prix i 1983. Jørgen Thorup har spillet sammen med så forskellige navne som VAT 69, Funkservice 2, Case, Made in Denmark, Roxanne, First Avenue, Billy Cross Band, Michael Falch, Dodo & The Dodos, Sebastian og Laban. Mest kendt blev Jørgen Thorup som komponist og keyboardspiller i popgruppen Shu-bi-dua fra 1986 til 2001, hvor han forlod gruppen i protest. I sin Shu-bi-dua tid skrev han sammen med Michael Hardinger musikken til bl.a. "Sexchikane". Siden Jørgen Thorup forlod gruppen har han turneret en sæson med Pretty Maids, har startet eget musik produktionsselskab, Tunelab, der producerer musik til andre. Bl.a. har han produceret musik til Regner Grastens film og var med til at skrive musik til "Familien Gregersen", ligesom han har produceret reklamejingles til radio og TV. Derudover arbejder han på en solo karriere og udgav i 2007 sit første soloalbum, som rummede P4-hittet "Gør som du vil". Jørgen Thorup var medstifter af pladeselskabet Full Moon og har turneret med Michael Hardinger i "Hardinger & Thorup Band".


Har medvirket i følgende 1 film:
Den røde tråd (1989)Patrick

Har arbejdet med følgende 5 film:
Hodja fra Pjort (1985)Musiker
Elvis Hansen - en samfundshjælper (1988)Musik
Den røde tråd (1989)Manuskript, Ide
Bananen - skræl den før din nabo (1990)Sanger
Askepop - the movie (2003)Musik