Frank Schaufuss
Født: 13-12-1921 i København
Død: 9-10-1997
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Billede af Frank Schaufuss
Biografi
Frank Schaufuss, balletdanser og koreograf, var søn af værkfører Louis Henry Andreas Schaufuss og hustru Rigmor Marie Nielsen. Efter uddannelse på balletskolen på Det Kongelige Teater blev han i 1949 ansat ved teatret som solodanser og blev balletmester den 1. august 1956. I denne stilling virkede han til 1959 og var senere solodanser og koreograf i bl.a. Canada, London, New York og Paris. Han dansede de klassiske hovedpartier i bl.a. "Sylfiden", "Napoli", "Svanesøen", "Romeo og Julie", "Tornerose", "Giselle" og "Petrusjka". Schaufuss koreograferede bl.a. "Idolon" (1952), "Feber" (1957) og "Garden Party" (1963). Frank Schaufuss blev gift den 30. april 1944 i Søllerød Kirke med kontorassistent Julie Ellen Nielsen (18-09-1922). Senere blev han den 3. august 1946 gift med Mona Vangsaa (29-04-1920-17-05-1983), der var solodanserinde ved Den kgl. Ballet 1942-1962 og samtidig også var koreograf. Ægteskabet blev opløst i 1977. Balletægteparret købte i 1950 en landejendom på 16 tønder land agerjord ved Tokkekøb hegn. Han er far til balletdanseren Peter Schaufuss (26-04-1949)

Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen


Har medvirket i følgende 1 film:
Et skud fra hjertet (1986)Kaptajn

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Sommerreyven (1954)Koreografi