Ruth Stevens
Født: 21-3-1903 i Norrköping, Östergotland, Sverige
Død: 27-3-1989 (86 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Ruth Stevens (Ruth Astrid Frideborg Nilsson) voksede op i Södertälja og begyndte at arbejde som telefonistinde. Da hun i 1928 giftede sig med tekstforfatteren Gösta Stevens og han blev engageret af Ernst Rolf fulgte hun sin mand til Stockholm. Hun havde erfaringer som amatørskuespiller fra hjembyen og kom med på Ernst Rolfs turnéer. Når en af de medvirkende var sygemeldt sprang hun ind med et revynummer og siden blev hun ordinær medlem af balletten og fik med tiden stadig større opgaver og optrådte bl.a. på Chat Noir i Oslo. Ægteskabet med Gösta Stevens sluttede i 1932. Efter Ernst Rolfs død blev hun engageret af parret Brunius på Oscars-teatern og fik i 1932 sin egentlige scenedebut i "Från nio till sex". Straks efter blev hun engageret hos Gösta Ekman på Vasateatern og hvor hun var til 1937 og bl.a. havde roller i "Grand Hotel" (1933) og "Fedja" (1935). Samtidig fik hun kontrakt med Svensk Filmindustri og filmede nogle år samtidig med at hun turnerede med Riksteatern. Hun havde bl.a. filmroller i "Pojkarna på Storholmen" (1932), "Giftasvuxna döttrar" (1933), "Kära släkten" (1933), "Karriär" (1938) og "Tänk om jag gifter mig med prästen" (1941). I slutningen af 1940erne giftede hun sig med Harry Roeck Hansen og ophørte dermed med at være skuespiller. I 1980erne vendte hun tilbage i nogle film- og tv-roller - nu som Ruth Roeck Hansen og havde sin sidste rolle i kortfilmen "Kyrkkaffe" (1989). Ruth Stevens døde i Engelbrekts församling i Stockholm.


Har medvirket i følgende 1 film:
Cirkus (1939)Hanna