Karl Gustav Ahlefeldt
Født: 13-3-1910 i København
Død: 25-3-1985
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Karl Gustav Ahlefeldt
Biografi
Karl Gustav Henry Folmer Ahlefeldt var søn af partikulier Anders Peter Olsen og hustru Oline Bothilde Madsen, men blev i 1941 adopteret af lensgreve Frits Ahlefeldt-Laurvig (14-06-1870 - 25-05-1947). Ved sin debut i 1931 kaldte han sig Karl Gustav Olsen. Kort efter forenklede han sit navn til Karl Gustaw, men måtte i 1938 ændre det til Gurstov som følge af retslig indsigelse. Senere tog han dog sin adoptivfars adelige efternavn. Han var elev på Dagmarteatret og debuterede her den 10. marts 1931 i "Kun et lune". Senere var han skuespiller på Betty Nansen Teatret, Odense Teater 1932-34, Allé Scenen, Folketeatret og Aarhus Teater. Han gæstespillede ved Odense Teater i efteråret 1945 og kom i 1946 til Allé-Scenen, hvor han spillede titelrollen i "Don Carlos". Midt i 1950erne opholdt han sig i 2 år på Mallorca, hvor han dyrkede malerkunsten. Hjemvendt fik han i 1956 et come back i Tivoli-kabaret "La Blonde", ligesom han spillede præsten i Soyas "I den lyse nat". Sidst i 1970erne spillede han på Boldhus Teatret bl.a. i "Et Drømmespil". I 1935 havde han sin første lille filmrolle som kontorist i "De bør forelske Dem". Han medvirkede bl.a. i "Hans onsdagsveninde", "Elly Petersen", "Teatertosset" og "Gertrud". Han havde sin sidste rolle i "Familien Gyldenkål" fra 1975. Karl Gustav Ahlefeldt havde også en rolle i en engelsk TV-film og ofte havde han oplæsninger i radioen. I 1950erne var Karl Gustav Ahlefeldt rejseleder i Spanien. Han blev den 16. maj 1939 viet i Frederiksberg Kirke til Annelise Merete Parker (21-02-1920). Senere blev han den 15. juni 1946 gift i Seglora Kirke i Stockholm med den svenske Marianne Westberg.


Har medvirket i følgende 25 film:
De bør forelske Dem (1935)Kollega til Erik
Familien Olsen (1940)Willy Alfred - deres søn
Sommerglæder (1940)Herr Arthur
Tante Cramers testamente (1941)Poul Cramer - assurandør
Søren Søndervold (1942)Poul - deres søn
Hans onsdagsveninde (1943)Peter Engel - Peter den store - direktør
Som du vil ha' mig (1943)Gæst ved selskab
Teatertosset (1944)Ole Vang - musiker
Elly Petersen (1944)Leif - deres søn
Hans store aften (1946)Erik Bergmann - skuespiller
Op med lille Martha (1946)Poul Svendsen
Naar katten er ude (1947)Carl Berg - skuespiller
Tre aar efter (1948)Gleser - sagfører
I gabestokken (1950)Reservelægen
Naalen (1951)Filmoperatør der myrdes
Alt dette - og Island med (1951)Sabotør
Tag til marked i Fjordby (1957)Mandlig butikstyv
Mariannes bryllup (1958)Gæst der bliver smidt ud
Det lille hotel (1958)Andersen - advokat
Pigen i søgelyset (1959) 
Gøngehøvdingen (1961)Junker Kørbitz
Gertrud (1965) 
Hurra for de blå husarer (1970)Adam's far
Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)Gæst hos Herremanden
Familien Gyldenkål (1975)Direktør

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Dagmar Revyen 1943
Riddersalen 1934 1935