Tonny Lehmann
Født: 30-5-1883 i København
Død: 5-10-1950
Gravsted: Mosaisk Vestre Begravelsesplads - Kbh

Biografi
Tonny Lehmann (Anton Edmund Lehmann) debuterede 1903 i Kristiansand i forestillingen "Gutter ombord". Han rejste derefter nogle år med forskellige teaterselskaber og optrådte 1910 i sommerrevyen på Frederiksberg Teater. Efterfølgende var han på Sønderbros Teater og han havde 1913-1918 revyengagement i "Over Stalden" i Charlottenlund. Så blev han engageret af Oscar Holst til Tivoli Variete og her blev han i årene 1919-1930 en af denne scenes sikre støtter især i operettefaget. Han sang i Tivoli Variete Kabaret Teater bl.a. "Min stedfortræder". Gennem 4 sæsoner overtog han i årene 1925 - 1928 sammen med skuespilleren Christian Frier ledelsen af Nykøbing Falster Revyen. De havde tidligere drevet sommerteater i Svingelen i Nakskov. Han var en af de populære kræfter og Holger "Gissemand"´s mangeårige partner på Apollo Teatret. Som revyskuespiller medvirkede han også i Nykøbing F. i 1925, 1927 og 1928. Tonny Lehmann blev den 24. august 1929 gift på Frederiksberg Rådhus med Minna Marie Cathrine Otzen, født Eichler (f. 01-11-1883).


Har medvirket i følgende 7 revyer:
Apollo Revyen 1920 1921 1921 1922 1925 1929 1930
Betty Nansen Teatret 1910
Charlottenlund-Revyen 1913 1914 1915 1916 1917 1918
Nykøbing F. Revyen 1925 1927 1928
Nørrebros Teater 1910
Sønderbro Teater 1913
Tivoli 1919 1919 1920

Har medvirket i følgende 7 stumfilm:
Den afbrudte bryllupsnat (1911) 
Manicuredamen med det store hjerte (1911) 
Et pokkers pigebarn (1912) 
Naboerne (1912) 
Frelst fra forbrydelsens vej (1913) 
Billedhuggeren (1915) 
Hr Tell og søn (1930)