Knud Almar
Født: 29-6-1889 i København
Død: 7-11-1965 (76 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Knud Almar Billede af Knud Almar
Biografi
Jens Knud Almar, der var søn af landmand Jacob Almar Hansen, læste hos Holger Reenberg og var elev på Casino 1908-10. Han debuterede 15. august 1910 som De Meerian i "Odette" på Oda Nielsens Turné og turnérede med Otto Jacobsens selskab i hen ved 30 år - dog med forskellige københavnske afbrydelser ind imellem bl.a. ved Alexandrateatret 1914-15, Dagmarteatret 1919-23, Odense Teater 1926-27, hvor han bl.a. spillede direktør Starck i "De første violer", Nørrebros Teater 1927-29 og Dagmarteatret igen 1930-37. I årene 1924-26 spillede han udelukkende for Nordisk Film. Efter Otto Jacobsens død fik han ministeriel tilladelse til at lede selskabet i resten af sæsonen (Kaj Munks "Puslespil" med Carl Alstrup som gæst). Efter 1940 blev han free-lance bl.a. på Folketeatret, Det ny Teater og Frederiksberg Teater. På Allé-Scenen fik han i 1946 et opsigtsvækkende gennembrud som Kreon i "Antigone" og som grækeren i "Døde uden grave", men forblev i København at være birollernes mand. Men ude i provinsen løste han store opgaver. Han deltog i mange af Illums turnéer og kom til Riddersalen, hvor han spillede i "Medea" og "Tre søstre". Endvidere medvirkede han i radioens hørespil. Knud Almar begyndte at filme i stumfilmperioden med "Kvindehjerter".


Har medvirket i følgende 10 film:
De bør forelske Dem (1935)August Stempel
Panserbasse (1936)Politiassistent
En fuldendt gentleman (1937)Boye - inspektør
De tre, maaske fire (1939)En gammel mand
Komtessen paa Steenholt (1939)Tjener på restaurant
Nordhavets mænd (1939)Edwin Flatø
Tante Cramers testamente (1941)Søren Rømer - adjunkt
Vi kunde ha' det saa rart (1942)Erhardt - overlæge
Diskret ophold (1946)Lehmann - postmester - Jyttes far
Susanne (1950)Skibsreder Magnus Hallenberg

Har medvirket i følgende 5 stumfilm:
Kvindehjerter (1912) 
Kan kvinder fejle (1924) 
Det store Hjerte (1925) 
Hendes Naade, Dragonen (1925) 
Den store Magt (1925)