Tage Hertel
Født: 13-11-1894 i Frederiksberg
Død: 7-1-1955 (60 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Biografi
Tage Hertel, der var søn af redaktør Hans Axel Valdemar Ib Hertel og hustru Emilie Johanne Schmidt, var fra 1911 elev hos skuespilleren Emanuel Larsen. Som purung forsøgte han sig som skuespiller på Folketeatret, men fandt tidligt i sin karriere ud af at han gjorde mere gavn uden for scenen og blev derfor professor Einar Christiansens sekretær. Siden da gik han helhjertet ind i det administrative arbejde i teaterverdenen som pressesekretær og inspektør ved adskillige københavnske teatre. Han var tilknyttet både Casino, Dagmarteatret, Nørrebros Teater, Hilmar Clausen og i Dagmar Bio. Desuden var han teaterdirektør. Tage Hertel debuterede på film i 1911 og medvirkede sporadisk indtil 1920 i ca. 10 film. Han var medlem af bestyrelsen i Skuespillerforeningen fra 1933 og blev næstformand i 1943.


Har medvirket i følgende 10 stumfilm:
Livets bål (1911) 
Kærlighed og venskab (1911) 
Det gamle købmandshus (1911) 
Møllerens datter (1912) 
Under det sorte flag (1913) 
Manden fra mørket (1913) 
Det sorte Skib (1913) 
Balleteusens hævn (1914) 
Den livstrætte Theodor (1916) 
Stodderprinsessen (1920)