Elna Jørgen-Jensen
Født: 20-3-1890 i København
Død: 18-3-1969
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Elna Ørnberg (Elna Eleonora Fobian), kgl. solodanserinde, var datter af handelskontorist Alexander Theobald Larsen og Joachimine Beate Emilie Fobian (1866 - 1935). Hun blev adopteret af moderens anden mand, bureauchef i rigsdagen Axel Lauesgaard. Elna Ørnberg blev elev på Det kgl. Teaters balletskole i 1897 og gjorde sig allerede som barn bemærket i børnedansen af "Elverhøj" og som Amor i "Amor og Balletmesterens Luner". Hun fik balletmester Hans Beck (1861-1952) og Valborg Borchsenius som lærere og blev skolet i Bournonville-stilen. Hun debuterede 15. februar 1907 som den gode fe i "Harlekins millioner". Hun blev balletdanserinde samme år og solodanserinde i 1910. Hun gæstespillede i Berlin 1909, i London 1921 og på den store opera i Paris i 1922, 1927 og 1929, hvor hun hentede store succeser. Frem til midten af 1920erne var hun en af de betydeligste kunstnere ved Den kongelige Ballet både som danser og instruktør. Hun dansede bl.a. partier fra "Sylfiden", "Brudefærden i Hardanger", "Et Folkesagn", "Fjernt fra Danmark" og "Toreadoren". Og hun havde væsentlige partier i "Sylvia", "Pierrettes Slør" og i "Scaramouche". Som koreograf havde hun også succes med nogle populære - men hurtigt glemte værker. Hun forsøgte sig uden held som skuespiller i rollen som Solveig i "Peer Gynt" i 1913 og som prinsessen i "Der var engang". Fra 1928 og indtil hun tog sin afsked i 1934 fungerede hun som balletinstruktrice og lærerinde ved balletskolen. Hun var leder af Det Kongelige Teaters Balletskole 1930-34. Efter sin afgang fra teatret startede hun i 1934 det koreografiske Kunst-Akademi og gav med sit private balletkorps i foråret 1934 forestillinger på en to måneders turné under Svend Wedels direktion. Elna Ørnberg har komponeret balletten "Strauss i Paris", dansene til balletterne Tycho Brahes drøm, Kysset og Hybris, ligesom hun iscenesatte balletterne Benzin og Asra. Sammen med sin mand solodanser Leif Ørnberg drev hun fra 1936 balletskole på Skt. Annæ Plads, og Elna Ørnberg koreograferede og skrev om dans i de Berlingske aviser. I slutningen af 1930erne fulgte hun sin mands interesse for nazismen, hvilket blev skæbnesvangert for hende. Under besættelsen viste hun sammen med sin mand Leif Ørnberg sympati for nazismen og medvirkede 1944-45 som speaker og skuespiller i nazistiske hørespil, sketches og aktuelle ugerevyer, bl.a. i marts 1945 med titlen "Stikkeren". Balletægteparret var blevet medlemmer af nazistpartiet i 1936 og 1937 og erklærede sig offentligt for DNSAP under regeringsstormen i efteråret 1940. Ægteparret stod ret isoleret på teatret, men benyttede deres medieadgang til bl.a. at angribe kolleger på teatret og familien Ørnberg mentes også at stå bag trusler mod kolleger. Efter krigen blev de straks pågrebet og interneret 5. maj 1945. I 1946 blev hun idømt to et halvt års fængsel for medvirken i et par nazistiske hørespil og i de nazistiske ugerevyer og hun blev frataget sin pension fra Det Kongelige Teater. Desuden blev hun også frataget den i 1922 tildelte Ingenio et arti-medalje. Efter udstået fængselsstraf forlod parret Danmark sidst i 1940erne for at bosætte sig i Madrid, hvor de oprettede en balletskole og desuden virkede som balletinstruktører. Hun levede således de sidste tyve år af sit liv i frivillig landflygtighed og døde i sit hjem i Madrid. Som kunstnerinde stod hun model til Danserindebrønden i Helsingør sammen med Emilie Schmidt og Grethe Hasselbalch. I 1922 blev hun tildelt medaljen Ingenio et arti. Hun blev den 3. juli 1910 gift i København med direktør Erik Jørgen-Jensen (17-10-1885 - 08-01-1958). Ægteskabet blev opløst i 1929 og den 30. maj 1932 giftede hun sig med solodanser ved Det kgl. Teater Leif Ørnberg.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Studenter foreningen - revyerne 1912 1913 1916 1917 1919 1924

Har medvirket i følgende 2 stumfilm:
Det blå blod (1912) 
Lykkens Blændværk (1919)