Georg Christensen
Født: 13-12-1890 i Århus
Død: 24-6-1915
Gravsted: Århus Nordre Kirkegård

Biografi
Georg Marcus Vilhelm Christensen var søn af politibetjent Christian Christensen og hustru Alma Ferdinandine Marcussen. Han blev uddannet som malersvend, men havde lyst til teatret og læste hos Aage Garde, da denne var sceneinstruktør i Aarhus. En kort tid var han hos Albert Helsengreen. Han var ansat ved Aarhus Teater i tre sæsoner 1912-13 - 1914-15 og medvirkede i en række mere eller mindre betydelige roller f.eks. som Peter Kaninstok i "Capriciosa" og Erik i "Mikkel Larsens Drenge". Han spillede derudover trolden Vidrik i "Et folkesagn". Han døde i en alder af kun 24 år.


Har medvirket i følgende 4 stumfilm:
Arvingen til Skjoldborg (1913) 
Den sorte familie (1913) 
Enken (1915) 
Udenfor Loven (1916)