Charles Schwanenflügel
Født: 15-11-1858 i København
Død: 20-8-1943
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Charles Benny von Schwanenflügel debuterede i Cöslin (Pommern) i Tyskland den 1. oktober 1882. I sæsonen 1885/86 og 1890-93 havde han engagement ved Dagmarteatret og var ved Folketeatret 1887-90 og 1894-98 og deltog i Folketeatrets gæstespil i Oslo i maj 1896. Han havde derfor en næsten 20-årig skuespillervirksomhed bag sig, (deraf en årrække i forskellige tyske byer ) da han i 1900 blev ansat ved Aarhus Teater, hvor han var ansat frem til 1906. Hans sidste sæson på Aarhus Teater var 1905/06 og han sluttede i rollen som kontorchef Vilradsen i "Et københavnsk hjem". I 1913 søgte han stillingen som direktør ved dette teater uden at blive ansat. I kraft af studier, megen læsning og talrige udlandsrejser havde han udvidet sin åndelige horisont mere end de fleste danske skuespillere i reglen havde lejlighed til. Det smittede af på hans kunst og han fik i reglen ikke meget ud af de store hovedroller han spillede, men i de mindre roller var han en betydelig karakterskuespiller. Han vandt stor succes som Argan i "Den indbildt Syge".


Har medvirket i følgende 6 stumfilm:
Livets ubønhørlighed (1913) 
De listige friere (1913) 
Den røde klub (1913) 
Under møllevingen (1913) 
Guld, der hævner (1914) 
Fristerinden (1916)