Lilli Holmer
Født: 8-11-1928 i København
Død: 1-7-1990
Gravsted: Søllerød Kirkegård

Billede af Lilli Holmer Billede af Lilli Holmer
Biografi
Lilli Holmer, der var datter af musiker Kaj Aage Holmer og hustru Fanny Eleonora Marcussen, begyndte som danserinde. Hun blev uddannet på Allescenen 1948-50 og kom siden på elevskolen ved Det kongelige Teater 1951-52. Lilli Holmer debuterede som Sheila i "En inspektør ringer på" på Andelsteatret i 1950. Hun spillede adskillige roller på de københavnske teatre, bl.a. Frederiksberg Teater 1953-54 og på film. Efter en skilsmisse i 1954 blev hun den 28. august 1954 gift på Frederiksberg Rådhus med skibsreder, direktør Jørgen Harry Julius Jensen (15-03-1922 - 20-12-1972), Scarlett-bådene og trak sig tilbage til privatlivet. Jørgen Jensen, som blev kendt for at sejle danskere til Landskrona for at se filmen "Borte med Blæsten", der var for dyr til at importere til Danmark, lavede en kæmpeforretning på denne ide. I 1960 rev Skandinavisk Linietrafiks ny færge "Tina Scarlett" under bugsering på Rhinen sig løs og stødte sammen med et tankskib, hvorefter der opstod en voldsom brand i det store skib. I juli 1961 solgte Jørgen Jensen Skandinavisk Linietrafik til Helsingborg-rederiet Linjebus International AB. På grund af uheldige forsikringsforhold omkring den nye færge måtte Jørgen Jensen i august 1961 standse sine betalinger og alle familiens aktiver - rederiet, Scarletgården, væddeløbsstalden og villaen i Ordrup måte realiseres for at give kreditorerne fuld dækning for deres udeståender. De startede påny med forskellig grossist- og fabrikantvirksomhed og investerede deres kræfter i etablissementet Valencia på Vesterbrogade i København, men gik endnu engang konkurs. Efter Jørgen Jensens død i 1972 gik Lilli Holmer atter ind i showbusiness. Hun fik et come-back i Palmehaven 1970, hvor hun bl.a. optrådte med et stort Al Jonson medley og var senere solist på Kystens Perle og Valencia og havde en omfattende entertainer-virksomhed som cabaretkunstner ligesom hun inspillede grammofonplader. På TV var hun i dansk, tysk og norsk TV (i Norge bl.a. i "Alberte"). Hun medvirkede i en lang række teaterforestillinger især indenfor lystspil- og musicalgenren. Bl.a. medvirkede hun i Aalborg Teaters musical-forestilling "My Fair Lady". Desuden medvirkede hun på revyscener i bl.a. Horsens, Melby og Nykøbing. I 1980erne var hun tilknyttet ABC-Teatret, Gentofte Teater og Det Danske Teater. Hun blev den 27. oktober 1951 gift på Københavns Rådhus med skibsprovianteringshandler Robert Marx-Nielsen (f. 04-01-1923). Efter skilsmisse i 1954 blev hun den 28. august 1954 gift på Frederiksberg Rådhus med skibsreder, direktør Jørgen Harry Julius Jensen (15-03-1922 - 20-12-1972). Lilli Holmer er mor til skuespillerinderne Tina og Linda Holmer.


Har medvirket i følgende 12 film:
Unge piger forsvinder i København (1951)Else
Det er så yndigt at følges ad (1954) 
Der kom en dag (1955)En ung frue
Hurra for de blå husarer (1970)Ditlev's mor
Tandlæge på sengekanten (1971)Tantens veninde
Rektor på sengekanten (1972)Spøgelsesinteresseret gæst
Romantik på sengekanten (1973)Skønhedsplejer
Pigen og drømmeslottet (1974)Sekretær
Piger i trøjen (1975)Præstekone
Piger i trøjen 2 (1976)Butiksdetektiv
17 op - Sallys Bizniz (1989)Nabo
Sirup (1990)Iris Nyborg

Har medvirket i følgende 7 revyer:
Esbjerg Revyen 1977 1978 1981
Holstebro-revyen 1975
Høver Kro, Galten 1987
Limfjordsrevyen 1988
Melby Revyen 1985
Prater Revyen 1976
Sans Souci Revyen - Kolding 1979