Oskar Nielsen
Født: 21-8-1858 i København
Død: 7-2-1926 (67 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Oskar Peter Nielsen var søn af maskinmester ved koffardi-flåden Jens Nielsen og hustru Kirstine Clausen. Han optrådte allerede syv år gammel i balletten på Alhambra. Som ung kom han i smedelære, men forfulgte drømmen om at blive skuespiller og var elev hos skuespiller Lauritz Stigaard. Oskar Nielsen optrådte i 1880erne i Bergen og Oslo i Norge hos Olaus Olsen. I 1890erne var han i Cirkus Varieté og senere leder af Concert du Boulevard på Vesterbro i København og af teatret i Korups Have. Han var komiker, bugtaler og kunne fremsige brandere og vitser samt synge viser. Han skrev pantominer, viser, et utal af monologer og små revyer til Valhalla, Røde Kro og forskellige foreninger, ofte de socialdemokratiske. Oskar Nielsen medvirkede i perioden 1914-18 som birolleskuespiller og statist i over 40 film ved forskellige selskaber, bl.a. Dania Film. Efter skuespillerkarrieren arbejdede han som portner og dørmand på Det Kongelige Teater i årene 1920-1926. Han var far til brødrene Sven, Oscar, Hugo og Leonard Gyldmark.


Har medvirket i følgende 4 revyer:
Korups Have 1912
Røde Kro Teater 1886
Thalia Teater 1886
Valhalla 1885

Har medvirket i følgende 39 stumfilm:
Godsforvalteren (1914) 
Fyrtårnets hemmelighed (1914) 
Penge (1914) 
Kvinden han mødte (1914) 
Bankhvælvingens hemmelighed (1914) 
Herberg for hjemløse (1914) 
Kærlighedens firkløver (1914) 
Hotelværelse Nr. 13 (1915) 
Kærlighed pr. Flytteomnibus (1915) 
Evangeliemandens liv (1915) 
Hjertet, der brast (1915) 
Skyldig - ikke skyldig (1915) 
Fangen paa Zora (1915) 
Den gale digter (1915) 
Skæbnens Dom (1915) 
Karfunkeldronningen (1916) 
Gar el Hama IV (1916) 
Værelse Nr. 17 (1916) 
Den frelsende Film (1916) 
Sommer-Kærlighed (1916) 
Børsens Offer (1916) 
Hvo, som elsker sin Fader (1916) 
Strandvaskeren (1916) 
Gentlemansekretæren (1916) 
Pengenes Magt (1917) 
En farlige Leg (1917) 
Telefondamen (1917) 
Mysteriet Blackville (1917) 
Taksameterkuskens Døtre (1917) 
Gengældelsens Ret (1917) 
Du skal ære - (1918) 
En Lykkeper (1918) 
Fangen fra Erie Country Tugthus (1918) 
Præsten fra Havet (1918) 
Kammerpigen (1918) 
Slægternes Kamp (1918) 
Hans store chance (1919) 
Mesterhypnotisøren (1919) 
Fattigdrengen (1919) 

Har arbejdet med følgende 5 revyer:
Djælvens Søn el. Forårsrevyen (1885)Tekst
Trolleriet i Røde Kro (1886)Tekst
Studentens Drøm (1886)Tekst
På planeten Mars (1911)Tekst
Madame Butterfly (1912)Tekst