Lotte Olsen
Født: 19-3-1939 i København

Biografi
Lotte Olsen startede i revyerne på Handelshøjskolen i København, hvor hun uddannede sig til tresproglig korrespondent. Vejen til det professionelle teater tog sin begyndelse i starten af 1960erne og gik over studenterrevyerne - bl.a. "Gris På Gaflen" - og Collage Truppen til "Bal i den borgerlige" på Det ny Teater i 1966 og "Hair" på Gladsaxe Teater i 1967. Siden har hun haft roller bl.a. på Fiolteatret, Det Danske Teater og på Waage Sandøs Friluftsteater. Hun har bl.a. haft roller i "Når præstens enke kan" på Rialto Teatret (siden turné), i "Mordskab" på Det Ny Turnéteater, i "Troldmanden fra Oz" på Susanne Theils Teater, i "Natten Synger Sine Sange" og "Kattemosen" på Jomfru Ane Teatret i Aalborg, i "Drengene i Skyggen" på Edison og i Sebastians "Klokkeren fra Notre Dame" på Folketeatret og Det Danske Teater. På Aalborg Teater har hun haft flere roller bl.a. i "Victor", "Barselstuen" og "En dag med Joe". Lotte Olsen har derudover været en flittig gæst i revyerne. I Cirkusrevyen 1966 sang hun som Kraka i fiskenet "Ikke klædt på, ikke klædt af, altså præcis lissom pi'rne i dag". Hun har også optrådt i Helsingør-revyen, Rottefælden i Svendborg, Skuldelev- og Fredericiarevyerne. Desuden har hun medvirket på tv-teatret, i cabaretforestillinger, radiosatire og som solist i koncerter med Radioens Bigband og Underholdningsorkesteret. Lotte Olsen giftede sig først med eksportchef Hans Jørn Munk og blev siden gift med forfatter og oversætter Jesper Kjær, som hun mødte i forbindelse med revyen i Rottefælden i Svendborg. Hun er mor til skuespilleren Rasmus Munch (f. 1973), uddannet på Odense Teater.


Har medvirket i følgende 7 film:
Slap af, Frede (1966)Smiths 1. "klient"
Historien om Barbara (1967)Vera
Den gale dansker (1969)Billetdame
Verden er fuld af børn (1980)Beboer i landbrugskollektiv
Koks i kulissen (1983)Kulturpings kone
Manden der ville være skyldig (1990)Dame i TV
Carlo og Ester (1994)Esters datter

Har medvirket i følgende 6 TV-serier:
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 9 Fru Martensen
Opgang (1979)Birthe Ditlev
Landsbyen (1991-1996) afsnit nr: 9 10 11 12 13 14 16 18 19 20 21 22 23 24 27 32 33 34 35 36 37 42 44 Jytte - Brugafløser
Kald mig Liva (1992) afsnit nr: 2 Kvinde fra sporvogn
Strisser på Samsø (1997-1998) afsnit nr: 10 Vera Halby
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 35 Sonja

Har medvirket i følgende 9 revyer:
Cirkusrevyen 1965 1966
Esbjerg Revyen 1980
Fiol Teatret 1967
Fredericia Revyen 1987
Gråsten revy 1969
Helsingør-Revyen 1971
Skuldelev Revyen 1985
Studenter foreningen - revyerne 1962
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1976 1977 1979 1982 1983

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
En vrangforestilling i billeder (1989)Instruktion