Mads Mikkelsen
Født: 22-11-1965 (58 år) i København

Billede af Mads Mikkelsen Billede af Mads Mikkelsen
Biografi
Mads Dittmann Mikkelsen, skuespiller, der er søn af bankfuldmægtig Henning Dittmann Mikkelsen (død 2019) og hustru sygehjælper Bente Mikkelsen (født Christiansen) (død 2019), voksede op på Nørrebro i København. I 11 år var han gymnast og gymnastikinstruktør i Gymnastikforeningen Gefion. Efter studentereksamen tilmeldte han sig et dansekursus for arbejdsløse. Det blev siden til otte års professionelt engagement i danseensemblet Mikado og han var to gange på Martha Grahams sommerskole i New York. Senere blev han også vikar for Vicky Leander på Daghøjskolen for dansk, drama og musik. Han blev skuespilleruddannet fra Århus Teaterskole i 1996 og debuterede som førsteelsker i "Kunst" på Århus Teater. Mads Mikkelsen har bl.a. stået på scenen i "Paradis" (1997), "Længe siden" (1999) og "Fiaskospiralen" (1999) på Dr. Dante’s Aveny samt "Romeo og Julie" (1998) på Østre Gasværk. Han filmdebuterede allerede i 1995 med en af hovedrollerne i novellefilmen "Blomsterfangen" I 1996 fik han sit store kunstneriske filmgennembrud som den kronragede slyngel Tonny i den banebrydende og meget rå film "Pusher". Han havde den ene af hovedrollerne i den danske film "Vildspor", rollen som Lenny i "Bleeder" og huskes som den våbengale Arne i Anders Thomas Jensens første spillefilm "Blinkende Lygter" (2000), der blev det helt store biografhit. I 2001 fik han også fænomenal succes i Hella Joofs biograffilm "En kort, en lang", hvor han spillede bøssen Jacob over for Troels Lyby. I DR's politiserie "Rejseholdet" fik han sit folkelige gennembrud som politimanden Allan Fischer. Siden 2005 har han medvirket i internationale film- og tv-produktioner bl.a. i film og haft international succes i film som "King Arthur" og især som storskurken Le Chiffre i James Bond- filmen "Casino Royale" fra 2006. Blandt andre produktioner kan nævnes Coco Chanel & Igor Stravinsky (2008), Hannibal (2013–2015), Doctor Strange (2016), Rogue One: A Star Wars Story (2016), Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder (2022) og Indiana Jones and the Dial of Destiny (2023). Han har gennem sin karriere modtaget adskillige priser og nomineringer, som BAFTA- og Cannes-nomineringer for bedste mandlige skuespiller og European Film Awards, Bodil- og Robert-priser, og han blev i 2010 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Thomas Vinterbergs film "Druk" vandt i 2020 alle priser, den var nomineret til ved European Film Awards, Ved prisuddelingen vandt Mads Mikkelsen prisen for "Bedste Europæiske Skuespiller" for rollen som gymnasielæreren Martin. Mads Mikkelsen er bror til skuespilleren Lars Mikkelsen. Han blev den 2. december 2000 gift med danserinde og koreograf Hanne Jacobsen (f. 13-01-1961) og sammen har de to børn.


Har medvirket i følgende 20 film:
Pusher (1996)Tonny
Vildspor (1998)Jimmy
Nattens engel (1998)Ronnie
Bleeder (1999)Lenny
Blinkende lygter (2000)Arne
Monas Verden (2001)Casper
En kort, en lang (2001)Jakob
Elsker dig for evigt (2002)Niels
De grønne slagtere (2003)Svend
Pusher II (2004)Tonny
Adams æbler (2005)Ivan
Efter brylluppet (2006)Jacob Hvidtoft
Prag (2006)Christoffer
Flammen og Citronen (2008)Citronen
En kongelig affære (2012)Johann Struense
Jagten (2013)Lucas
Mænd & Høns (2015)Elias
Druk (2020)Martin
Retfærdighedens ryttere (2020)Markus
Bastarden (2023)Ludvig Kahlen

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Rejseholdet (2000-2004) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Allan Fischer - Kriminalassistent
Klovn (2005-2022) 8 Fodboldspiller
Julie (2005) 1 2 3 4 Julies far

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Cirkusrevyen 1990

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Monsters, inc. (2001)Randalf Boggs
Biler (2006)Ronny Ræs

Har medvirket i følgende 23 udenlandske film:
Wilbur begår selvmord (2002)Horst
Jeg er Dina (2002)Niels
Torremolinos 73 (2003)Magnus
King Arthur (2004)Tristan
Exit (2006)Thomas Skepphult
Casino Royale (2006)Le Chiffre
The Door (2009)David
Coco Chanel & Igor Stravinsky (2009)Igor Stravinsky
Valhalla Rising (2009)One Eye
Clash of the Titans (2010)Draco
De tre musketerer (2011)Rochefort
Move On (2012)Mark
The Necessary Death of Charlie Countryman (2013)Nigel
Michael Kohlhaas (2013)Michael Kohlhaas
The Salvation (2014)Jon Jensen
Rogue One: A Star Wars Story (2016)Galen Erso
Doctor Strange (2016)Kaecilius
Van Gogh - Ved evighedens port (2018)Præst
Arctic (2018)Overgård
Polar (2019)Duncan Vizla
Chaos Walking (2021)Mayor Prentiss
Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder (2022)Gellert Grindelwald
Indiana Jones and the Dial of Destiny (2023)Dr. Voller

Har medvirket i følgende 1 udenlandske TV-serier:
Hannibal (2013-2015) - S1E1, S1E2, S1E3, S1E4, S1E5, S1E6, S1E7, S1E8, S1E9, S1E10, S1E11, S1E12, S1E13, S2E1, S2E2, S2E3, S2E4, S2E5, S2E6, S2E7, S2E8, S2E9, S2E10, S2E11, S2E12, S2E13, S3E1, S3E2, S3E3, S3E4, S3E5, S3E6, S3E7, S3E8, S3E9, S3E10, S3E11, S3E12, S3E13, Dr. Hannibal Lecter

Priser, legater m.m:
Bodil for Bedste mandlige hovedrolle  i filmen Pusher II (2005)
Svend Prisen for Årets bedste mandlige skuespiller  i filmen Jagten (2013)
Bodil for Bedste mandlige hovedrolle  i filmen Jagten (2014)