Asta Nielsen
Født: 11-9-1881 i København
Død: 25-5-1972
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Asta Nielsen
Biografi
Asta Sophie Amalie Nielsen var datter af arbejdsmand Jens Christian Nielsen (1847 - 1895) og hustru Ida Frederikke Petersen (1843 - 1912). Hun blev født af fattige forældre og delte deres små kår i København og Malmø. Der ruller zigeunerblod i hendes årer. Asta Nielsen var verdens første og største filmstjerne, der i stumfilmens dage aldrig blev overgået af nogen anden. Efter at have læst hos skuespilleren Peter Jerndorff blev hun optaget på Det Kongelige Teaters elevskole og debuterede i 1902 på Dagmarteatret. Hun arbejdede på Dagmarteatret 1902-1905 og 1908-1910 på Det Ny Teater. Fra 1905-07 turnerede hun med "De Otte" og Peter Fjelstrups Selskab i Norge og Sverige og gæstede i 1907 Centralteatret i Norge med Peter Fjelstrups selskab. Rollerne på teatret var dog små og få og hun nåede ikke frem i første plan. Hendes særprægede ydre og talestemme satte en grænse for de roller hun kunne bruges i. Hun blev den 11. maj 1912 gift i København med forfatter og filminstruktør Peter Urban Bruun Gad (12-02-1879 - 26-12-1947) og han skrev da et filmmanuskript til hende og instruerede hende til et gennembrud. Det var filmen "Afgrunden" fra 1910, hvor hun spillede sammen med Poul Reumert. Det er derfra den så berømte dansescene forekommer, hvor hun viste sin erotiske udstråling i en opsigtsvækkende gauchodans. Hendes berømmelse nåede langt ud over landets grænser. Da der ikke var mange danske tilbud til hende, flyttede hun i 1911 til Berlin efter at have medvirket i 4 film, bl.a. "Balletdanserinden" hos Nordisk Film og "Den sorte drøm" hos Fotorama i Århus. Og bortset fra en kort gæstevisit i 1918, hvor hun havde hovedrollen i "Mod Lyset" etablerede Asta Nielsen sig i Tyskland, hvor hun blandt andet fik sit eget produktionsselskab og arbejdede med ægtemanden Urban Gad som fast instruktør indtil 1916. Hendes slanke skikkelse , de udtryksfulde hænder og de store strålende øjne passede glimrende for filmen. I Tyskland markedsførte man hende som en stor stjerne - Die Asta, og hun indspillede knapt 70 film i Tyskland indtil 1932. Det var filmtitler som "Den lille engel" (1914), "Elskovsrus" (1917), "Nach dem Gesetz" (1919), "Hamlet" (1920), "Der Absturz" (1922) og "Dirnentragödie (1922). Hendes eneste tonefilm "Unmögliche Liebe" fra 1932 blev derimod ingen succes. Hun gæstespillede 1918 i Holger-Madsens film "Mod Lyset". I 1918 blev hun skilt fra Urban Gad og giftede sig igen den 31. december 1919 i Frederikskirken i København med den svenske reserveløjtnant Ferdinand (Freddy) Wingårdh (f. 1884). Ægteskabet blev opløst i 1923. I 1922 mødte hun så den russiske skuespiller Gregorij Chmara (29-07-1886 - 03-02-1970), som blev hendes 3. mand i 1923. Hun var nu blevet for gammel til at spille erotiske melodramaer og indtil 1927, hvor hun indspillede sin sidste film, spillede hun udelukkende ældre kvinder. Under Hitler-styret i Tyskland kunne hun ikke finde sig til rette og rejste i 1936 tilbage til København, hvor hun flyttede ind i en lejlighed på Peter Bangsvej 61 på Frederiksberg til ufrivillig lediggang. Hun syslede bla. med stofcollager og søgte 13 gange en biografbevilling uden at få en. Hun opholdt sig på Frederiksberg i sit lange otium indtil hun døde i 1972. I 1945-46 udgav hun selvbiografien "Den tiende Muse", hvor hun viste et stort litterært talent. Selvbiografien skildrer hendes baggrund og karriere som stumfilmens store stjerne. Asta Nielsen skrev i de følgende år bl.a. noveller til ugeblade og magasiner. Hun kunne den 12. september 1960 fejre sit 50-års jubilæum som filmskuespillerinde. I 1967-68 havde hun oplæsninger i radioen fra erindringsbogen "Den tiende muse I-II". Asta Nielsen kæmpede gennem årene med store personlige sorger, fremfor alt da hendes svigersøn Paul Vermehren omkom ved en bilulykke i 1964 og datteren Jefta en måned efter tog sit eget liv. Hun havde dog gejst til at instruere portrætfilmen "Asta Nielsen" i 1968, efter at have forkastet Henrik Stangerups færdigproducerede ditto. Den 21. januar 1970 var hun på Frederiksberg Rådhus i en alder af 88 år blevet gift med den 18 år yngre odenseanske kunsthandler Anders Christian Theede (12-09-1899 - 13-01-1988). De fik knap to år sammen. Hun blev begravet i de ukendtes grav, hvor også hendes datter og svigersøn lå. De døde i 1964 med en måneds mellemrum. I 1998 udkom under redaktion af museumsleder og filmkritiker Ib Monty (10-12-1930 - 29-07-2016) et udvalg af hendes breve, Breve 1911-71.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Betty Nansen Teatret 1926
Nørrebros Teater 1930

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Umulig kærlighed (1932)

Har medvirket i følgende 4 stumfilm:
Afgrunden (1910) 
Den sorte drøm (1911) 
Balletdanserinden (1911) 
Mod Lyset (1919) 

Bøger om Asta Nielsen:
Asta - die Asta af Vivian Nielsen
Asta : mennesket, myten og filmstjernen : en biografi af Poul Malmkjær
Asta Nielsen - filmens dronning af Inger Byrjalsen
Breve 1911-71 af Asta Nielsen
Den tiende muse af Asta Nielsen
Filmstjernen Asta Nielsen af Marguerite Engberg
Løvindens pote - et essay om myten og mennesket Asta Nielsen af Ib Rehnéaf