Paprika Steen
Født: 3-11-1964 i Frederiksberg

Billede af Paprika Steen Billede af Paprika Steen Billede af Paprika Steen
Biografi
Paprika Steen (egtl. Kirstine) er datter af skuespillerinde Avi Sagild og kapelmester Niels Jørgen Steen. Efter adskillige forsøg lykkedes det hende i 1988 at komme ind på skuespillerskolen i Odense, hvor hun udgik fra i 1992. Hun debuterede på Mungo Park i 1992 i stykket "Manden udenfor" og var i årene frem til 1995 tilknyttet Café Liva og Caféteatret. Sammen med Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin medvirkede hun i en række forestillinger og i 1997 blev hun også på TV2 den ene fjerdedel af deres satiriske musikalske gruppe "Lex og Klatten". Paprika Steen har bl.a. spillet Betty Picasso i "Fuldmånenætter" på Bådteatret i 1995, Mariedl i "Præsidentinderne" på Husets Teater i 1996 og samme år Andrea i "Kunst" på Dr. Dante. I årene fra 1997 til 2002 var hun fast tilknyttet Det Kongelige Teater, hvor hun bl.a. havde roller i "Skybrud", "Nero" og med stor succes i 1999 var Lucretia i "Den Vægelsindede". På Dr. Dante medvirkede hun samme år i "Længe siden" og i 2001 spillede hun den forføriske Henriette i "Skyld og skyld" på Det Kongelige Teater. I 2003 høstede hun en stor sejr i musicalen "Cabaret" på Gladsaxe Teater. Året efter medvirkede hun i "Limbo" på Betty Nansen Teatret og i 2006 i "Hedda" ligeledes på Betty Nansen Teatret. Hun har på TV bl.a. medvirket i satireprogrammet "Ansjosen" og i julekalenderne "Juletestamentet" og "Mikkel og guldkortet". Paprika Steen debuterede i filmen "Rami og Julie" fra 1988. Hun havde kun små og få filmroller indtil hun i 1996 brød igennem som Hannibals mor i "Hannibal og Jerry", hvor hun fik lejlighed til at vise sit komiske talent. Siden har hun udviklet sig til en af de senere års mest betydningsfulde filmskuespillere. Hun har, som den eneste, været med i de tre første Dogmefilm og huskes bl.a. i rollen som den udglattende søster i filmen "Festen". Allerbedst var hun måske i Susanne Biers "Den eneste ene" fra 1999, hvor hun spiller Susses naive, men hjertevarme, veninde Stella. Rollen gav hende en Bodil for bedste birolle i filmen. I 2003 fik hun ikke mindre end to Bodil priser henholdsvis for "Okay" og "Elsker dig for evigt" og i 2012 hentede hun en Bodil-pris for bedste kvindelige birolle i "SuperClásico". I 2004 stod Paprika Steen på den anden side af kameraet og fik sin debut som instruktør med filmen "Lad de små børn". Paprika Steen er søster til skuespilleren Kim Sagild og til musiker, rocksanger og skuespiller Nikolaj Steen. I årene 1996-99 var hun medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund og 1997-99 tillige medlem af Filminstituttets Råd for Spillefilm. Efter 14 års samliv skiltes hun i 2013 fra filmproduceren Mikael Christian Rieks og var i et halvt års tid kæreste med kokken, Casper Werner Vulpius, der driver Gerillakøkkenet og Madpiraten.


Har medvirket i følgende 30 film:
Den forsvundne fuldmægtig (1971)Deres barn
Rami & Julie (1988)Linda
Sort høst (1993)Pige på Ravnsholt
Frække Frida og de frygtløse spioner (1994)Lonni, Richards medhjælper
Kun en pige (1995)Syerske
De største helte (1996)Lisbeth
Hannibal & Jerry (1997)Mor
Baby Doom (1998)Stemme
Festen (1998)Helene, Helge og Elses ældste datter
Idioterne (1998)Fin dame
Mifunes sidste sang (1999)Pernille, prostitueret
Den eneste ene (1999)Stella - sus's veninde
Max (2000)Zeborah - Rent-a-family
Dancer in the dark (2000)Kvinde på natholdet
Okay (2002)Nete, socialrådgiver
Elsker dig for evigt (2002)Marie
Rembrandt (2003)Charlotte
Adams æbler (2005)Sarah
Vikaren (2007)Vikaren Ulla Harms
De unge år (2007)Ursula Østdal
Den du frygter (2008)Sigrid, Michael's kone
Applaus (2009)Thea / Martha
Alting bliver godt igen (2010)Siri
Superclásico (2011)Anna
Den skaldede frisør (2012)Benedikte
Kolbøttefabrikken (2014)Acacia
Stille hjerte (2014)Heidi
Antboy 3 (2016)Alicia Dufort
Undercover (2016)Hanne, politichef
Den tid på året (2018)Katrine

Har medvirket i følgende 8 TV-serier:
Frihedens skygge (1994) 1 Pigen i baren
Fæhår og Harzen (1995) 1 2 3 4 5 6 Lajla
Jeg ville ønske for dig (1995) 1 2 3 4 5 6 7 8 Vibse Mortensen, beboer, kunstmaler
Edderkoppen (2000)Helga Krog
Forsvar (2003-2004)Pernille Karmark
Lykke (2011-2012) 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Lene Leth
Partiets mand (2014) 1 2 4 5 6 7 8 Kirsten, sekretariatschef
Gidseltagningen (2017-2017) 1 Naja Toft, TV-reporter

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Tivoli 2014

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Juletestamentet (1995,1999)Mie - Huberts kone - Samlivsbrevkasseredaktør
Mikkel og guldkortet (2008)Birgitte - Mikkels mor

Har lagt stemme til følgende 3 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Hjælp! jeg er en fisk (2000)Lisa
Drengen der ville gøre det umulige (2003)Hunbjørnen
Min skøre familie Robinson (2007)Mille

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Keep the Lights On (2012)
Domino (2018)

Har arbejdet med følgende 4 film:
Lad de små børn... (2004)Instruktion
Til døden os skiller (2007)Instruktion
Dirch (2011)Oversættelseskonsulent
Den tid på året (2018)Instruktion

Priser, legater m.m:
Bodil for Bedste kvindelige birolle  i filmen Den eneste ene (2000)
Bodil for Bedste kvindelige hovedrolle  i filmen Okay (2003)
Bodil for Bedste kvindelige birolle  i filmen Elsker dig for evigt (2003)
Bodil for Bedste kvindelige birolle  i filmen Superclásico (2012)
Lauritzen Prisen (tidl. Henkel Pris) (2010)