Paul Mourier
Født: 21-2-1913 i Thorslunde sogn, Maribo amt
Død: 19-4-1963
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Paul Ferdinand Mourier, der var søn af fabriksbestyrer på Højbygaards Sukkerfabrik, cand.polyt Axel Mourier og hustru Ellen Emilie Hansen, begyndte efter studentereksamen i 1931 en uddannelse som arkitekt. Han debuterede i 1933 i Studenterrevyen, og han viste allerede her at have særlige evner og talent for parodier. Han blev kendt for sine skuespillerparodier og vandt sine største sejre ikke alene som Poul Reumert - som han startede med - men siden også som Johannes Meyer, Helge Kjærulff-Schmidt, Vilhelm Andersen og talrige andre kendte offentlige personligheder. I 1941 debuterede han professionelt i en kabaret der hed "Vi unge mennesker", hvor han traf Manja Mourier - og de blev begge engageret til Lulu Zieglers kabaret i årene 1942-1943. Samme sæson spillede han rollen som Sigismund i "Sommer i Tyrol" på Det ny Teater og medvirkede i 1942 og 1943 også i Dagmarrevyen. I 1946 startede Manja og Paul Mourier selv deres egen kabaret - "Den lille Cabaret", hvor han optrådte i årene 1946-1948 samt 1952. Sammen med Knud Rex, Aage Stentoft, Stig Lommer og Otto Hallstrøm opførte han en række revyer på Frederiksberg Teater fra slutningen af 1940erne til hen i 1950erne. I årene 1944, 1945, 1950, 1952, 1953, 1954, 1955 og 1956 medvirkede han i Helsingør-Revyerne og i 1948 havde Paul Mourier sammen med Manja Mourier kabaret-revy i Hornbæk. Det var i Helsingør-Revyerne han høstede sine største triumfer som den mandlige stjerne i 1950erne. I 1954 spillede han Argan i "Den indbildt syge" for Arte og året efter var han Svejk i "Den gode soldat Svejk" på Herman Gellins turné. I 1957 var han med i Cirkusrevyen på Bakken, bl.a. med glansnummeret "Pe'ersen". Han turnerede også med sin hustru Manja Mourier og optrådte bl.a. i Holland, Norge og England. Paul Mourier medvirkede desuden i adskillige reklamefilm. Han blev skilt i 1956 og gift samme år 9. november 1956 på Frederiksberg Rådhus med stewardesse Joy Quistgaard Hjorth, født Johansen (f. 11-02-1924)


Har medvirket i følgende 2 film:
Mani (1947) 
Den store gavtyv (1956)Juvelereren

Har medvirket i følgende 17 revyer:
Cirkusrevyen 1957
Dagmar Revyen 1943
Fiffer-Revyen 1951
Helsingør-Revyen 1944 1945 1950 1952 1953 1954 1955 1956 1958
Hornbæk Revyen 1948
Nykøbing F. Revyen 1959
Rialto 1945
Studenter foreningen - revyerne 1937
Tivoli 1947

Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Meteori og Praxis (1954)Instruktion
Helsingør-Revyen (1955)Tekst
Helsingør-Revyen (1956)Tekst