Malou Reymann
Født: 27-2-1988 (36 år) i Amsterdam, Holland

Biografi
Malou Leth Reymann havde sin debut i tv-serien Ørnen. Udover sin skuespil-karriere har hun også gjort sig bemærket som manuskriptforfatter og instruktør (debut: Maskebal) og som stillfotograf på flere mindre projekter. Malou Reyman læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet. I 2008 var hun med til Cannes filmfestival som Danmarks repræsentant i Prix de la Jeunesse. Et projekt med i alt 27 unge europæiske talenter. Malou Leth Reymann er nomineret til årets Bodil 2010 for Bedste Kvindelige Hovedrolle og Årets Robert 2010 for Bedste Kvindelige Birolle. Begge nomineringer er for hovedrollen som Barbara i Hella Joofs ungdomsfilm "Se min Kjole". Malou Reymann har desuden været med i New Danish Screen-novellefilmene ”Liv” og ”Ung mand falder”, som begge vandt en Robert i henholdsvis 2007 og 2008. Hendes kortfilm 13 vandt National Grand Prix på Odense Internationale Film Festival. Filmen handler om Emma, som på sin trettenårs fødselsdag kommer hjem til sin far og for første gang møder hans mandlige kæreste.


Har medvirket i følgende 5 film:
Hvid nat (2007)Malene Nymann
Se min kjole (2009)Barbara
Vanvittig forelsket (2009)Veninde
Applaus (2009)Påklædersken
Dirch (2011)Bente Askjær

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Ørnen (2004-2006) 4 12 17 18 19 Sofie 'Fiemus' - Ditte og Jens' datter
Klovn (2005-2022) 31 Studenterpige 3

Har arbejdet med følgende 2 film:
En helt almindelig familie (2020)Instruktion, Manuskript
Ustyrlig (2023)Manuskript, Instruktion

Link til yderligere info:
http://finemanagement.dk/actresses/malou-leth-reymann/