Gerda Ring
Født: 11-5-1891 i Kristianssand, Norge
Død: 12-1-1999
Gravsted: Vestre Gravlund, Oslo, Norge

Biografi
Gerda Ring, norsk skuespillerinde og sceneinstruktør, der var datter af grosserer Thorvald August Kirsebom (1856-1911) og dramatikeren Barbra Mathilde Ring (1870-1955), blev 107 år gammel. Hun fik sin teaterdebut på Det ny Teater i København i 1911. Gerda Ring var skuespiller og instruktør ved Nationalteatret i Oslo fra 1912 til 1961. I 1955 var hun gæsteinstruktør på Det Kongelige Teater vedrørende forestillingen "Et Dukkehjem". Hun var efter sigende den første norske kvinde, der fik kørekort - for at kunne medvirke i en film i Århus, hvor rollen krævede, at hun kørte bil. Gerda Rings filmkarriere i Århus, som kom til at omfatte 4 film og fik en brat afslutning, da hun blev voldsomt forbrændt på begge ben under optagelserne til "Menneskeskæbner" (1915), hvor en eksplosionsulykke i filmen blev lidt for realistisk. Hun fik mén for livet af sit filmeventyr i Danmark. Hun medvirkede i Danmark desuden i følgende stumfilm: "I Dødens Brudeslør" (1914), "Proletargeniet" (1914) og "Sufragetten". Gerda Ring blev i 1922 gift med den norske skuespiller, sceneinstruktør og teaterchef Halfdan Christensen (12-12-1873 - 17-09-1950)


Har medvirket i følgende 3 stumfilm:
I Dødens Brudeslør (1914) 
Proletargeniet (1914) 
Menneskeskæbner (1915)