Rebekka Owe
Født: 24-8-1962

Biografi
Rebekka De Coninck Owe, der er datter af skuespillerparret Marie-Louise Coninck og Baard Owe, blev uddannet på Statens Teaterskole i 1988. Hun har siden medvirket i en lang række store teater-, film- og tv-produktioner. Rebekka Owe debuterede i 1985 med Betty Nansens musikforestilling som Freya i "Freya Lever". Hun har spillet en lang række hovedroller bl.a. som Ruth Berlau i "Forbrændt" på Husets teater i 2001, som Thit Jensen i "Jensen hvem Jensen" på Jomfru Ane Teatret i 2004 og som Hustruen i "Snittet" på Århus Teater i 2006 . Hun var hovedsolist og fortæller i "Blodbryllup" på Gladsaxe Ny Teater. Rebekka Owe har desuden medvirket i Søren Kragh Jacobsens overvågningsthriller "Det som ingen ved" og i Charlotte Bostrups "Familien Gregersen". Endelig har hun haft gennemgående roller i populære tv-serier som "Strisser på Samsø", "Hotellet" og "Anna Pihl". Hun er søster til skuespillerinden Anja Owe og skuespilleren David Owe.


Har medvirket i følgende 3 film:
Familien Gregersen (2004)Kvindelig læge
Det som ingen ved (2008)Margrethe
Detektiverne (2014)Mindfulness-kvinde

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Strisser på Samsø (1997-1998) 1 2 3 11 12 Elisabeth - Organist i kirken
Hotellet (2000-2002) 11 12 13 14 15 16 17 Estelle
Anna Pihl (2006-2008) S3E28 Anette