Rita Angela
Født: 16-7-1933 i København

Billede af Rita Angela Billede af Rita Angela Billede af Rita Angela
Biografi
Rita Angela er datter af faktor Henry Angelo Christensen og hustru Edith Bentzen. Hun læste hos Olaf Ussing og blev uddannet på Århus Teaters elevskole 1951-53, men levede det meste af sin barndom i Odense, hvor hun gik på Munkebjergskolen. Hun debuterede 12/12 1952 som Gerda i "Snedronningen" på Aarhus Teater. Straks efter elevtiden blev hun i 1953 engageret af Odense Teater, hvor hun debuterede som Regine i Ibsens "Gengangerne". Hun blev på teatret i otte år, inden turen i 1961 gik til København, hvor hun arbejdede på Det Ny Scala, Ungdommens Teater, Aveny Teatret, Folketeatret og Det ny Teater i to omgange. Siden 1999 har hun været tilknyttet Det Danske Teater. Hun har haft store roller på teatret som Anne i "Anne Franks Dagbog", Alison i "Ung Vrede", Miss Page i "De lystige koner i Windsor" og datteren i Pirandellos "Seks personer søger en forfatter", og hun har haft hovedroller i TV-teatrets opsætninger af Leif Panduros "En af dagene", Tjekovs "Frieriet" og Gustav Wieds "Livsens Ondskab". Hun medvirkede også i Panduro-serien "Ka De li' Østers". På film debuterede hun i 1962 i "Den rige enke", hvor hun spillede stuepige. En overgang skiftede Rita Angela de skrå brædder ud med et job som pædagogmedhjælper, men vendte tilbage til teaterlivet. Rita Angela blev 14. maj 1955 gift med skuespilleren Søren Elung-Jensen, med hvem hun har to børn Martin og Mille. Ægteskabet blev opløst i 1966. Hun er enke efter J. Villars Lohman Hansen. Rita Angela blev i maj 1970 gift i Hellerup Kirke med fabrikant Erik Juul-Christensen (04-04-1928)


Har medvirket i følgende 20 film:
Den rige enke (1962)Stuepige
Sonja - 16 år (1969)Brittas veninde
Tintomara (1970)Ung frøken
Historien om en moder (1979)Christines kollega
Skal vi danse først ? (1979)Peters mor
Den ubetænksomme elsker (1982)Olufsens kone
Isfugle (1983)Johns mor
Venner for altid (1987)Rektor Kallenbach
Lad isbjørnene danse (1990)Festdeltager
Manden bag døren (2003)Esther
Møgunger (2003)Dame
Far til fire - gi'r aldrig op (2005)Nabokonen
Efter brylluppet (2006)Tante
Kunsten at græde i kor (2007)Bedste
Gaven (2008)Mormor
Det som ingen ved (2008)Ældre dame
Headhunter (2009)Husfactotum Clara
Alle for to (2013)Ældre dame
Klassefesten 2 - Begravelsen (2014)Ældre kvinde ved begravelse
Sorgenfri (2016)Elna

Har medvirket i følgende 14 TV-serier:
Ka' De lide østers ? (1967) 4 Fru Gormsen
Livsens Ondskab (1972)Fru Oppermann
Strandvaskeren (1978) 1 2 3 6 Fru Andersen - laborant
Opgang (1979)Winnie Rasmussen
Krigsdøtre (1981) 5
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 6 Elinor Jensen
Rejseholdet (2000-2004) 25 Tjenestepigen
Langt fra Las Vegas (2001-2003) 28 Liva's mormor
Krøniken (2004-2007) 11 Fru Sander
Anna Pihl (2006-2008) S1E5 Edith
Forbrydelsen (2007) 2 3 Tove Heiberg
Kristian (2009-2011) 12 Finn's mor
Carmen & Colombo (2011) 4 Gunløg Vallentin
Lykke (2011-2012) 2 3 4 7 8 Esther

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1985