Alex Riel
Født: 13-9-1940 (83 år) i Frederiksberg

Biografi
Alex Riel, jazzmusiker og trommeslager, der er søn af damefrisør Svend Erik Riel (død 1989) og hustru Mirza Riel (født Nielsen) (død 1969), blev uddannet som frisør og spillede samtidig freelance som trommeslager. Han var elev af Børge Ritz Andersen, Hans Fulling og Alan Dawson. Han begyndte som swing-trommeslager i diverse bands bl.a. 1957 i Svend Baarings kvintet og derefter med Henrik Johansens jazzband i 1958 og med det mindst lige så swingbetonede Rågeleje Jazz 1958-60 og med Arnvid Meyer 1959-60. I de følgende år spillede han hovedsageligt som free lance bl.a. som akkompagnatør for udenlandske solister. Alex Riel fik sit gennembrud som hus-trommeslager i "Jazzhus Montmartre" fra 1963 til 1965, hvor han akkompagnerede en lang række amerikanske solister. Han spillede 1965-67 i radiojazzgruppen og i årene 1967-75 havde han grupper sammen med Palle Mikkelborg og var tillige med i den oprindelige udgave af Savage Rose 1968-1971. Fra 1976-84 spillede han sammen med Sebastian og har desuden haft egne grupper. Gennem mange år har Alex Riel været beskæftiget internationalt, hvor hans trommespil er højt værdsat indenfor jazz og anden rytmisk musik. Han har spillet sammen med bl.a. Dexter Gordon, Ben Webster, Finn Savery og Stuff Smith. Alex Riel blev i 1965 "Årets danske Jazzmusiker" og i 1996 blev hans cd-udgivelse "The Riel Deal" kåret som "Årets danske Jazzplade". Han blev den 17. maj 2002 gift med børnebogsforfatter Ane Brahm Lauritsen (f. 25-09-1971).


Har medvirket i følgende 1 film:
Sekstet (1963)Musiker

Har arbejdet med følgende 1 film:
Den dobbelte mand (1976)Musiker

Har arbejdet med følgende 1 julekalendere:
Kikkebakkeboligby (1977,1985)Musiker