Suzanne Bjerrehuus
Født: 22-2-1948 i København
Død: 15-1-2026 (77 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Suzanne Bjerrehuus, jurist, model, skuespiller og tv-vært, var født på Østerbro i København, som datter af Inger Larsen (1914 - 2001) og Jørgen Peter Bjerrehuus (13-09-1901 - 05-08-1966). Hun fik i 1970 en 2. plads i Miss Danmark konkurrencen og påbegyndte en karriere som fotomodel samtidig med at hun uddannede sig som jurist. Suzanne Bjerrehuus havde en mangeårig og alsidig karriere i dansk medie- og kulturliv samt inden for politik. Efter afsluttet jurastudium i 1976 arbejdede hun for Industrifagenes Arbejdsgiverforening, for OECD i Paris og for Dansk Tandlægeforening og fra 1986 nogle år i Det Konservative Folkepartis sekretariat. Hun debuterede på film i 1974 i stjernetegnsfilmen "I tyrens tegn". Hun medvirkede desuden i TV 2s Elevatoren, var morgenvært på TV3, vært og nummerpige i DR's Super Chancen og var fra 1991 til 2000 klummeskribent og sexbrevkasse-redaktør på Ekstra Bladet. Sygdom førte til at hun i 2018 trak sig fra offentligheden. Suzanne Bjerrehuus blev den 22. januar 1988 gift i Søllerød Kirke med en af Danmarks velhavere, finansmanden, direktør Asger Aamund (19-02-1940). Hun var mor til modellen Oliver Bjerrehuus (06-10-1975), som hun fik sammen med ingeniør Ole Brøndum-Nielsen.