Søs Egelind
Født: 13-11-1958 i Silkeborg

Billede af Søs Egelind
Biografi
Søs Egelind (Hanne Egelind) er datter af maskinmester Ole Egelind og hustru presse- og filmfotograf Ruth Egelind, født Walentin Jensen. Hun blev efter studentereksamen uddannet som skuespiller ved Aarhus Teaters Elevskole i årene 1972 til 1982. Efter et år på Aarhus Teater, hvor hun bl.a. medvirkede i musicalen "Roserne bryder ud" rejste hun til København, hvor hun på Betty Nansen Teatret fik sit gennembrud som Rita i turnéudgaven af "Lærenemme Rita" i 1984. Samtidig blev hun i starten af 1980erne landskendt i serien "Brødrene Øbberbøv" og satireserien "Klikk". Siden har hun haft teaterroller bl.a. i "Genboerne", "En skærsommernatsdrøm", "Teatersport" og "De Tre Musketerer" på Gladsaxe Teater. Hun debuterede som revyskuespiller i Tivolirevyen i 1985 og dannede i 1992 sammen med Kirsten Lehfeldt det komiske par "Søs og Kirsten", hvor hun til egne tekster latterliggør mandschauvinismen og den danske småborgerlighed. Sammen har de optrådt først med showet "Latterens lange arm" bl.a. på Vejle Musikteater og Glassalen i Tivoli. De har desuden turneret med deres show i England, Grønland og Østen. Senere har parret også haft stor suces med "Kongeriget I" og "Kongeriget II" såvel på turné som i tv-udgaver, hvor de har præsenteret over 80 forskellige figurer. Søs Egelind har også haft instruktøropgaver bl.a. i "Piger, Damer og Madammer" på Det Danske Teater i 1992. Hun blev "Årets revykunstner" i 1990, "Årets Revykejser" i 1991 og "Årets Revyforfatter" i 1992. På film har Søs Egelind bl.a. medvirket i "Kedsomhedens Gåde" (1985), "Et andet liv" (1989), "Karlsvognen" (1991), "Snøvsen" (1991), "Snøvsen ta'r springet" (1994), "Skat det er din tur" (1997) og "Mimmi og madammerne" (1998). Desuden har hun i reklamefilm ageret hestehandler, tambourmajor og trucker for en hvidevare-kæde ligesom hun har lagt stemme til Harry i DSB-reklamerne. På TV spillede hun Berit i 48 afsnit af komedieserien "Er der mere kaffe?". Desuden har hun været vært på flere tv-underholdningsprogrammer. Søs Egelind dannede i 25 år par med den svenske filmfotograf Björn Blixt (14-09-1951), som hun var gift med i 4 år. Hun bor privat på Skovfrydgård i Nejede ved Hillerød.


Har medvirket i følgende 13 film:
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)Check-in-dame
Walter og Carlo i Amerika (1989)Fræk pige
Snøvsen (1992)Fru Blomme – Pernilles mor
Karlsvognen (1992)Irma
Snøvsen ta'r springet (1994)Fru Blomme
Skat - det er din tur (1997)Eva Nymann
Mimi og madammerne (1998)Majse
Den eneste ene (1999)Lizzie - Nillers kone
Nordkraft (2005)Steso's mor
Far til fire - på hjemmebane (2008)Kursusleder
Lærkevej - Til døden os skiller (2012)Elisabeth
En chance til (2015)Caroline
Far til fires vilde ferie (2015)Britt

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Flemming og Berit (1994)Berit, sygeplejerske
Lulu & Leon (2009-2009) 2 Vivi Lund, foged
Lærkevej (2009-2010) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Elisabeth Sachs
Ditte & Louise (2015) S1E2 Sig selv

Har medvirket i følgende 7 revyer:
Aalborg Vinterrevy 1994 1999 2003 2009
Damhuskroen 1992
Det Kongelige Teater 2008
Sørup Herregaard 1993
Tivoli 1985 1986 2014
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1988
Århus Revyen 1990

Har medvirket i følgende 4 julekalendere:
Jul i den gamle trædemølle (1990,1996,2009)Berit - sygeplejerske - hans kone
Nissernes Ø (2003,2008.2017)Jinx
Mikkel og guldkortet (2008)Psykolog
Hjælp, det er jul (2011)

Har lagt stemme til følgende 5 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Jungledyret (1993)
Asterix og vikingerne (2006)Vikea
Min skøre familie Robinson (2007)Kusine Rosetta
Olsen-banden på dybt vand (2013)Ilze Sturmhöfer
Otto er et næsehorn (2013)Lærerinde

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Revy 08 - lidt sjov mens isen smelter (2008)Instruktion

Priser, legater m.m:
Revyernes Revy - Årets Dirch - Årets Revykunstner (1990)
Revyernes Revy - Årets revyforfatter (1992)