Tavs Neiiendam
Født: 12-12-1898 i København
Død: 3-5-1968
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Billede af Tavs Neiiendam Billede af Tavs Neiiendam
Biografi
Tavs Harmeusz Neiiendam var søn af sceneinstruktør Nicolai Neiiendam og skuespillerinden Jonna Neiiendam. Han blev student ved Østre Borgerdyd Skole i 1918 og blev cand.phil. i 1919. Han søgte derefter ind på Det Kongelige Teaters Elevskole, som han gennemgik i årene 1918-1920 og han debuterede 4. december 1920 som Nat i "Renæssance" på Det Kongelige Teater. I årene op til 1930 var han fast tilknyttet Det Kongelige Teater, men brød aldrig for alvor igennem. Han havde især lyrisk-romantiske roller fx. som sønnen i "Moderen", Flemming i "Elverhøj" og Oluf i "Dronning Margareta". Efter 1930 var han skuespiller, oplæser og instruktør ved Danmarks Radio og fra juni 1950 dramaturg ved Statsradiofonien (det senere Danmarks Radio). Han debuterede i filmen "Balletten danser" fra 1938 og hans sidste rolle var som konsul Bagger i "Tre piger fra Jylland" fra 1957. Tavs Neiiendam skrev op mod en snes hørespil, bl.a. det populære "Mordets Melodi", der blev filmatiseret efterfølgende. Endvidere udgav han et par digtsamlinger "Grønne Vagabonder" og "Elegier". Han spillede over 600 roller i Radioteatret. Efter skilsmisse fra Margrethe Helene Brock Nielsen i 1925 blev Tavs Neiiendam den 3. april 1929 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinde Oda Schmidt Laursen, født Thomsen (28-11-1896 - 19-08-1966), der var datter af teaterdirektør Carl August Thomsen (1865-1929) og skuespillerinden Ellen Emma Aurikka Schmidt (1876-1932).


Har medvirket i følgende 12 film:
Balletten danser (1938)Bukowetzsky, russisk maler
Et skud før midnat (1942)Jørgensen - professor
Damen med de lyse handsker (1942)Ekscellencen
Mine kære koner (1943)Dr. Weber
De tre skolekammerater (1944)Overlæge
Hatten er sat (1947)Marstrand - kriminalkommissær
Hr. Petit (1948)Nabo
Kampen mod uretten (1949)Redaktør på avis
Naalen (1951)Læge
Alt dette - og Island med (1951)Sabotør
Det gælder livet (1953)Rektor
Tre piger fra Jylland (1957)Bagger - konsul

Har arbejdet med følgende 1 film:
Mordets melodi (1944)Efter skuespil af, Ide