| 24 timer – kun fireogtyve timer. Et kort, måske flygtigt, øjeblik i et menneskes liv. Og dog det kan ske, at det bliver de 24 timer, der gør livet værd at leve. Hvornår og hvordan, afgør et menneskes skæbne. Mange forbereder sig gennem en hel menneskealder sin livsbane, for at gøre den sikker og tryg. Og så kan skæbnens spil på 24 timer vælte alt, forandre alt. Mange drømmer om en smule lykke. På 24 timer oplever Karina (Astrid Villaume), der sidder i toget, på vej hjem fra sine forældre, at hun har glemt billet og penge. Heldigvis træder storcharmøren Hugo Strand (Mogens Wieth) til. De hygger sig i toget, og bagefter går de ud og spiser, så Karina ikke når det sidste tog hjem. Dagen efter finder Karinas mand (Ebbe Rode) ud af, at Karina, burde være kommet et døgn tidligere. Det hele kom så let så naturligt. Det kunne være sket for hvem som helst, for hver eneste kvinde mellem 16 og 40. Det kom som så mange store afgørelser her i livet, uventet, pludseligt, som lynet fra en klar himmel. Bragte dette spil af skæbnen hende lykke? Bragte det tilfredshed? Glæde?. Eller bragte det hende angst, tvivl, usikkerhed, sorg? Det bragte hende alle de kvaler, som tænkes kan og dog ville hun ikke have undværet eet eneste minut af de 24 timer. Så mærkeligt er livet. |
