toplogo

Adam og Eva

 klik for at se billeder
Klik på billedet
 se filmprogram
Se filmprogram
Komedie.   Premiere 6/4-1953
Spilletid - 96 min. Sort/hvid dvdvhs

info om folkene bag filmen

info om optagelses sted

Beskrivelse:
Efter at have deltaget i en kongres i Paris er den nidkære ungdomsleder Johansen (Per Buckhøj) kommet i besiddelse af en lille uanselig bog i gråt kardusomslag. Det lyder ikke af så meget, men ta’ endelig ikke fejl af den. Der sker noget, hvor den kommer frem, og den kommer vidt omkring. Ud over Johansen er der ingen der har nogen anelse om, at den stammer fra Paris. Selv om tryksager er toldfri, så bliver Johansen alligevel glad, da en lille fiks pariserinde distraherer Tolderen (Henning Moritzen) i Lufthavnen, så han kan slippe let igennem. Johansens og hans kones (Inger Lassen) ældste søn Adam (Louis Miehe-Renard) går i Gymnasiet, og i al hemmelighed i biografen. Desuden går han aftenture med en jævnaldrende sød veninde Eva (Sonja Jensen). Så sker det, at Adam hugger bogen fra faderen. Den åbner en ny og forunderlig verden for ham. Naturligvis kan han ikke nære sig, han delagtiggør sine kammerater i denne usædvanlige oplevelse. Hans gode ven Claus (Bertel Lauring) låner bogen med hjem for at granske den grundigt. Claus' mor fru Brun (Beatrice Bonnesen) finder bogen, og bliver stærkt chokeret. Hun drøfter den alvorlige sag med sin mand Thomas Brun (Gunnar Lauring), der meget mod sin vilje taler med sønnen om livets vanskeligste problem. Ad snørklede stier vandrer bogen videre til den unge landsretssagfører Peter (Poul Reichhardt), der er gift med den yndige Lise (Astrid Villaume). Han glemmer for en tid den kedelige Jura, og lader sig friste til en munter teté a teté med sin kønne sekretær frk. Hansen (Birgitte Reimer). Lise får også fat i bogen, og da hun har mistanke om Peters eskapader, giver den hende et vink om, hvordan hun skal genvinde sin mand. Hun syntes at hendes veninde Ulla (Karin Nellemose) også skal nyde godt af den lærerige bog. Ulla er gift med den stærkt optagne forretningsmand Carl (Asbjørn Andersen), der har så travlt med at tjene penge, at han lader sin førstemand Larsen (Bjørn Watt-Boolsen) gå med Ulla i Teatret, og det viser sig, at sådan noget kan være farligt. Imidlertid stjæler en tyv (Preben Lerdorff-Rye) bogen, der gør han helt kulret. Han giver den til sin kæreste (Lis Løwert), en af Venus’ trofaste støtter. Ved skæbnens lunefulde spil bliver Adam igen ejer af bogen, men han skynder sig at sælge den til en antikvitetshandler (Poul Müller), hvis yderst moderne indstillede kone (Birgitte Federspiel) anser den for aldeles velegnet til brug for fri opdragelse. Hvor bogen til sidst havner skal ikke røbes. Som man vil forstå kommer den rundt i mange miljøer, og alle der får den i hånden bliver omgående ofre for dens sælsomme trylleri. Ingen ved, hvad bogen hedder, og hvad der egentlig står i den, men den skaber konflikter og griber ind i mange menneskers liv, men der i adskillige tilfælde kommer noget godt ud af det. Den kan altså ikke være helt umoralsk -"Bogen" - selv om selvom den stammer fra Paris..

Medvirkende:
Louis Miehe-Renard
Adam
Sonja Jensen
Eva
Per Buckhøj
Svend Aage Johansen, ungdomsskoleleder
Inger Lassen
Martha Johansen, Adams mor
Bertel Lauring
Claus, Adams ven
Gunnar Lauring
Thomas, Claus' far
Beatrice Bonnesen
Claus' mor
Einar Juhl
Adams skolelærer
Poul Reichhardt
Peter, landsretssagfører
Astrid Villaume
Lise, Peters kone
Birgitte Reimer
Frk. Hansen, Peters sekretær
Asbjørn Andersen
Carl Henriksen, direktør
Karin Nellemose
Ulla, Carls kone
Else Kornerup
Frk. Hansen, sekretær for Carl
Bjørn Watt Boolsen
Larsen, Carls højre hånd
Preben Lerdorff Rye
Indbrudstyv
Lis Løwert
Prostitueret
Poul Müller
Antikvar
Birgitte Federspiel
Antikvarens kone
Emil Hass Christensen
Pastor Clausen
Henning Moritzen
Tolderen
Josée Ariel
Fransk kvinde i tolden
John Wittig
Aagaard
Bendt Rothe
Forsvareren
Karl Stegger
Mand på gaden
Ellen Margrethe Stein
Dommer Lauersen
Ebbe Langberg
Klassekammerat til Adam
Jørgen Buckhøj
Klassekammerat til Adam
Frank Pilo
Klassekammerat til Adam, der kigger i bogen
Otto Detlefsen
Dommer
Torkil Lauritzen
Tjener
Jørgen Thyrring
Uartig dreng
Eva Malmqvist
Datter til Johansen

Filmen har sidst været vist den 8-7-2007 på TV2 Charlie.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Adam og Eva bliver vist på TV


Adam og Eva

Filmen kan købes hos cdon

Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm