toplogo

De tre, maaske fire

 klik for at se billeder
Klik på billedet
Lystspil.   Premiere 27/2-1939
Spilletid - 99 min. Sort/hvid dvdvhs

info om folkene bag filmen

Beskrivelse:
Før i tiden - i de gode gamle dage - fandtes der gæve riddere, som med mod og mandshjerte kastede sig ud i tilfældige bedrifter for at redde en dames ære. De straffede de formastelige, lo og tømte en pokal vin, og red videre, fulde af livslyst og mod, på nye eventyr. I vore dage er den fyrige ganger og fjeren i hatten, skiftet ud med en motorcykel og en læderhjelm, men der findes stadig smukke kvinder, der er værd at kæmpe for. Der findes også intrigante mennesker og skumle skurke. Vin kan man heldigvis stadig få, og med hensyn til livslysten og humøret, er der endnu folk, der kan le. Henning Birch (Lau Lauritzen jun.) drager afsted, på en ældgammel motorcykel, fra sin fædrene gård og ind til "den store by". Hans far (Knud Almar) giver ham en masse gode råd med på vejen. Således "åndeligt" beriget, og med en anbefaling til det store Handelsfirma John Johnsen A/S i lommen, ankommer den unge mand til København. Han bliver ansat i det store firma, og har fra starten charmeret den kønne kontorpige Eva Thomsen (Inge-Lise Rune). Han har også fået et godt kammeratskab til tre kontorister: Nielsen (Poul Reichhardt), Jensen (Per Gundmann) og Boyesen (Børge Rosenbaum – Victor Borge), så alt tegner lyst og godt. Men en dag sker der noget uventet: Generaldirektør John Johnsen (Henry Gleditch) skal giftes. Hans forlovede Lily (Betty Søderberg)er en ung yndig kvinde. Hun modtager et anonymt brev, hvori der, med trusler, forlanges, at hun skal udlevere nogle forretningshemmeligheder, som betyder en formue for hendes tilkommende mand. Hvis ikke de får dem, vil John, på bryllupsdagen, få tilsendt nogle kompromitterende breve, som hun engang har skrevet til en anden mand. Altså afpresning !! I sin fortvivlelse betror hun sig til Eva, der lover hende, at hun nok skal få de ulyksalige breve tilbage. Eva allierer sig med vore fire unge venner, der lover at være hende behjælpelig. De kaster sig med glæde og forventning ud i eventyret. De racer afsted på deres motorcykler, mens de skråler deres slagsang, med omkvædet: "Prøv igen, prøv igen, bare prøv lille ven, så vil til sidst lykken du fange". Efter mange genvordigheder, lykkes det dem at få fat i brevene, selvom de måtte helt til Stockholm. Fuld af overmod suser de mod København for at overrække den skønne dame byttet. Men så let går det heller ikke. Skurken, for hvem sagen havde så stor økonomisk betydning, gi’r ikke op uden kamp. På den natsorte svenske landevej begynder nu et kapløb på liv og død. Men vore fire venner gi’r ikke op, selvom deres modstander er en "hårdkogt" fyr, der koldt og kynisk nedlægger den ene motorcykel efter den anden. I København går Lily og vrider sine hænder. Fortvivlet tænker hun på, hvad dagen vil bringe. Kan de fire venner få fat i brevene, inden det er forsent ? Husets tjener (Sigurd Langberg) melder Eva, at en herre fra Stockholm ønsker at tale med hende. Glad beder hun tjeneren vise ham ind. Hun tror, at det er en af de fire, som kommer med brevene. Forbløffet bliver hun konfronteret med en, for hende ukendt, herre, der gør hende opmærksom på, at han midt under bryllupsceronomien vil overrække hendes tilkommende de famøse breve. Fortvivlet beslutter hun at fortælle sin forlovede det hele. Hun frygter, at det vil ødelægge hans tillid til hende. Pludselig braser der fire snavsede mænd ind i huset, godt gale i hovedet: De tager sagen i egen hånd og ordner paragrafferne. Fremgangsmåden er ikke særlig blid, men den er effektiv. Og så endte det, som det skulle, og de fire "riddere" gik ud for at fejre afslutningen på eventyret, ganske som de rigtige Musketerer gjorde: Syngende arm i arm.

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Victor BorgeKontorist
Lau Lauritzen jun.Kontorist
Poul ReichhardtKontorist
Per GundmannKontorist
Børge Munch PetersenKontorchef
Henry GleditschGeneraldirektør
Betty SöderbergHans forlovede
Ingelise RuneHans sekretær
Erika VoigtHans bogholderske
Eigil ReimersHans chauffør
Gull-Maj NorinEn Svensk dame
Gunnar LauringHendes kompagnion
Knud AlmarEn gammel mand
Sigurd LangbergEn tjener
Jeanne DarvillePige ved fødselsdagsfest
Henry NielsenKlaus
Bjørn SpiroAnsat på fiskefabrik
Ejner BjørkmanPolitibetjent

Filmen har sidst været vist den 10-6-2007 på DK4.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen De tre, maaske fire bliver vist på TV


De tre, maaske fire

Filmen kan købes hos cdon

Log ind til min egen film liste