toplogo

Sytten

 klik for at se billeder
Klik på billedet
 se filmprogram
Se filmprogram
Erotisk lystspil.   Premiere 10/9-1965
Spilletid - 88 min. Farve dvd

info om folkene bag filmen

info om optagelses sted

ekstra info om filmen

Beskrivelse:
Vi befinder os i sommeren 1913, året før den første Verdenskrig. Jacob Latour Petersen (Ole Søltoft) er sytten år gammel og går i gymnasiet. Han bor hos sin far professor Latour Petersen (Emil Hass Christensen) som er enkemand. Jacob føler sig næsten selv som mand, men er dog på mange måder stadig kun en dreng, og stadig skoleelev. Når han skal læse lektier, stjæler han sig til at kikke på klasiske billeder af forholdet mellem mand og kvinde. Han er bange for sin egen ’syndige’ trang til masturbation, og han er fuld af forventning efter at opleve kvinden. Han kan mærke, at stuepigen Sophie (Lise Rosendahl) er villig til at indvie ham i elskovskunsten, men han ved ikke, hvordan han skal gribe sagen an, og derfor er han bange for hende. Professoren fortæller Jacob, at hans onkel (Ole Monty) apotekeren i Nybro har inviteret Jacob på sommerferie. Han mener den unge mand vil have godt af en ferie i frie omgivelser. Og gennem en begivenhedsrig sommerferie følger vi Jacob’s forvandling fra dreng til mand. I den lille idylliske provinsby Nybro møder Jacob foruden sin onkel, tanten (Bodil Steen) og Stuepigen Hansigne (Susanne Heinrich) og den lidt ældre husholderske jomfru Rosegod (Lily Broberg), og hans drømmepige kusinen Vibeke (Ghita Nørby). Mellem disse damer har Jacob stadig sine fantasier om erotik, og som forstærkes jo mere han omgås dem. Pludselig bliver der endog gjort attrak på ham fra en helt anden side nemlig apotekerens provisor (Ingolf David) som forsøger at forfører ham. En kort tid i sommerferien tilbringer Jacob i onklens og tantens sommerhus ved Norup plantage. Hans onkel skal på fisketur, og tanten benytter lejligheden til at tage til byen sammen med reservelæge Mogensen (Jørgen Kiil) som hun er forelsket i, og har et forhold til, og pludselig befinder Jacob sig alene i sommerhuset sammen med kusinen Vibeke, og hun bliver hans første erotiske oplevelse. Han bliver meget lykkelig, mens hun er præget af, at hun skjult, uden at ville det, har overværet et møde mellem sin mor og reservelæge Mogensen. Lykken med Vibeke varer kun kort, fordi Vibeke skal på husholdningsskole. Igen er Jacob ensom i Nybro, men har lært noget om forholdet mellem mand og kvinde. Påvirket af sine erotiske fantasier, opsøger han stuepigen Hansigne. Hun er en dejlig ukompliceret, glad og frigjort ung pige, hun lærer han en masse om erotikkens teknikker, men Jacob må slås for Hansigne, han bliver nemlig angrebet af Hansignes gamle elsker Knud (Hugo Herrestrup) som kommer listende til hendes loftkammer i nattens mulm og mørke. Endelig føler Jacob, at han er blevet voksen, blevet en mand, og nu bruger han al sin viden om kvinden og hende erogene zoner. I højt humør vender han hjem fra ferien, hvor han møder alle de kvinder han mødte før ferien, og handlingen slutter hvor den begyndte i hans hjem, hvor Sophie venter

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Ole SøltoftJacob Latour Petersen
Ghita NørbyVibeke - hans kusine
Emil Hass ChristensenLatour Petersen - professor
Ole MontyApoteker - Jacobs onkel
Jørgen KiilReservelæge
Ingolf DavidProvisor
Hugo HerrestrupKnud
Arthur JensenKonduktør
Henry NielsenStastionforstander
Bodil SteenTante
Lily BrobergFrk. Rosegod - husholderske
Annie Birgit GardeUng dame I tog
Susanne HeinrichHansigne - stuepige
Lise RosendahlSophia - stuepige
Jytte AbildstrømFrk. Steinkop
Valsø HolmBager
Jens Jensen

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Sytten bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste