toplogo
Holmens Kirke

Kirken i ankersmedjen

Fra gammel tid havde søens folk søgt til Skt. Nikolaj Kirke. De søfarendes skytshelgen havde lagt navn til, og kirken var bygget tæt ved stranden, hvor fiskerne landede deres fangst, og skipperne havde deres boder. Syd for Nikolaj Kirke lod Christian d. 4. så i 1617 bygge nye skipperboder til boliger for sine søofficerer. Ønsket om en kirke for marinens folk meldte sig snart, og d. 5. september 1619 kunne biskop Hans Resen indvie Frederik d. 2's ankersmedje på Bremerholm til orlogskirke. Orlogsværftets smedje fra 1563, bygget af Peter de Duncker, udgør grundstammen i Holmens kirke. Skippergang, korgang og kor, dvs. skib og kor, Holmens kirkes øst - vest akse, svarer til den gamle ankersmedje, og kvaderstenssoklen er den originale sokkel med tidernes omsætninger og reparationer. Mellem selve smedjen og kanalen lå en treetages tårnbygning kronet af en høj gavl i italiensk stil og med en lille tagrytter med spir, således at udsigten fra slottet ikke skulle skæmmes af smedeværkstedet med de mange rygende skorstene. Tårnet rummede en tid bl.a. Den Kgl. Mønt, smedemesterbolig, toldbod og navigations skole.

Christian IV's udvidelse
1640 var pladsen blevet for trang. Overbygmester Leonard Blasius forestod nu en betydelig udvidelse af Holmens kirke. Den tidligere smedje blev forhøjet, så den flugtede med tårnbygningen, som blev inddraget til kor, og der tilføjedes en nord - syd korsgang med klokkespir over krydset. Hovedindgangsportalen fra 1619 "Den store Kirkedør" i nordsiden blev rykket ud i den nye korsarms nordgavl - ud mod den nuværende Holmens Kanal. Således kom kirken til at fremstå med den grundplan, den har endnu. Mod øst ligger "Skippergangen", mod vest "Korgangen", mod nord "Kaptajns-gangen" og mod syd "Urtegårds-gangen". Den således sammenstykkede kirke stod nu i mange forskellige materialer - gule mursten, røde mursten, munkesten og mindre nyere sten. Det var derfor nødvendigt at pudse murene, der derpå bemaledes med gule og røde vandrette striber, som imitterede gule og røde mursten, med hvide afstribninger, der skulle illudere fuger. 100 år senere havde vind og vejr medtaget malingen så meget, at der måtte gøres noget, og i 1763 blev hele kirken pudset op og malet lysegrå. Ved den store restaurering 1872 blev murene pudset med rød cement. Taget blev tækket med skifer, som senere over en længere periode (1688 - 1701) udskiftedes med det kostbare kobber. Dette blev igen erstattet med sortglaserede vingetegl 1834-36. Omlægningen af gadenettet i 1860'erne, der gjorde Holmens Kanal til en hovedfærdselsåre medførte at indgangen i østgavlen nu blev den naturlige hovedindgang. Ved hovedistandsættelsen 1872 fik denne indgang en værdig portal idet Holmens Kirke overtog den gamle Kongeport fra Roskilde Domkirke, der i alder og stil harmonerer smukt med Holmens kirke.

Kapellet
Den 18. maj 1705 lagde kirkens patron Ulrik Christian Gyldenløve grundstenen til et rummeligt kapel langs Børskanalen. Det var gammel praksis at kirkerne efterhånden tillagde en krans af småbygninger til begravelser. Der var således et lille kapel fra 1660 med to begravelser, der hvor nu Store Skriftestol findes. Et andet kapel fra 1660'erne lå ud for indgangen til Urtegårdsgangen og fungerede som trappehus med gravkrypt underneden. Det blev revet ned 1834, og erstattet med en større bygning, der helt sløjfedes i 1872. 1697 var blevet opført et gravkapel til søhelten Niels Juel i hjørnet mellem Korgang og Urtegårdsgang. Det blev brudt ned i 1709, da Niels Juels gravmæle flyttedes til dets nuværende plads. På stedet opførtes et sakristi i 1770 og i 1834 den nuværende Lille Skriftestol. Men der var brug for et større kapel med plads til flere begravelser, og derfor blev det store gravkapel til. Arkitekten hed Johan Conrad Ernst. Han var stadsbygmester og avancerede senere til generalbygmester. Kongen ville nødig berøves sin gode udsigt fra slottet ud over Holmen, så da spærrene rejste sig over bygningen blev der råbt stop ovre fra Slotsholmen. Ernst måtte udarbejde nye planer til et helt fladt tag, som kunne få kongelig approbation. Kapelsalen var egentlig ikke bestemt til at være gravplads - kisterne skulle stå nedenunder i de 34 gravkrypter. Men allerede 1709 fik Niels Juel og Niels Benzon deres gravkapeller i salen. Andre endnu eksisterende "knop- skydninger" på Holmens Kirke er som nævnt Lille og Store Skriftestole fra de to store istandsættelser i hhv. 1834 og 1872.

Kirkerummet
Indvendig stod kirken i 1640'rne som nu med hvidkalkede vægge og tøndehvælv med stukudsmykning. Holmens skibsbyggere byggede det fladbuede tøndehvælv og dønnikemestrene Valentin Jæger og Johan Hornborstel udførte stukkaturen. Da det stod færdigt i 1643 så det ud omtrent som nu, blot er korets ovale felter med englefigurer modelleret 1835 af H.E.Freund, mens englefigurerne i urtegårdsgangen er afstøbninger af de originale. I selve korsskæringen måtte rosetten, der havde rigsvåbnet i midten udskiftes 1770 (og igen 1929) på grund af trykket fra spiret over krydset. I koret strømmede lyset ind ad fire høje vinduer i Korgangen og tre bag alteret. De sidste blev dog delvist blændet af da Abel Schrøders mægtige altertavle opsattes i 1661. Resten af kirken stod i dunkelt lys med pulpiturer i tre etager hele vejen rundt. Her havde herskaberne fortrinsvis på første og andet pulpitur deres private lukkede stole. Særlig eftertragtet var mellemste pulpitur, hvor også kongestolen var at finde. Det nuværende pulpitur i et enkelt galleri hele kirken rundt stammer fra hoved restaureringen 1872.

Inventar
Rigt udskåret egetræ, mørkt af ælde, med et mylder af figurer og krummelurer, bruskbarokkens snirkler og snørkler fra gulv til loft; det er det overvældende indtryk, der møder den besøgende i Holmens Kirke, før blikket og tanken kan samle sig om detaljen.På gulvet står stolestaderne fra o. 1640 endnu med udskårne barok- englehoveder på gavlene.

Altertavlen
Altertavlen fra 1661 er et mægtigt værk, der i sin midterakse fremstiller Jesu lidelseshistorie begyndende nedefra med nadveren og afsluttet øverst oppe med Verdensdommeren.

Prædikestolen
Prædikestolen fra 1662 henter sine motiver fra både Gamle og Nye Testamente. Nederst står Moses, og støtter sig til lovens tavler, mens han bærer prædikestolskurven på sit hoved. 11 apostle står omkring kurven, og under deres fødder svæver et engleorkester. Mellem apostlene er der 10 felter med bibelhistoriske relieffer, 5 med gammeltestamentlige profeter, 5 med nytestamentlige begivenheder, samt yderligere 3 langs trappen med gammeltestamentlige motiver.

Døbefont
Mindre iøjnefaldende, men nok så usædvanlig er døbefonten, af smedejern, bemalet og forgyldt. Den er skænket 1646 af smedemester Hans Ulriksen Svitzer selv. Fonten står på fire menneskefødder. På skålen ses fire forgyldte Christian 4. monogrammer mellem gallionsfigurlignende mands- og kvindehoveder, såkaldte hermer.

Se beliggenhed på kort



Denne lokation er blevet brugt i følgende 2 film, som er beskrevet i denne database:
Jeg er sgu min egen (1967)
Giv Gud en chance om søndagen (1970)

Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier, som er beskrevet i denne database:
Matador

Filmen "Giv Gud en chance om søndagen" er også blevet optaget her:
Roskilde Domkirke
Smørum Kirke