toplogo
Tølløse slot

TØLLØSE SLOT

Tølløsegården tilhørte i middelalderen Roskilde Bispestol og nævnes første gang i 1465, da den havdes i len af Henrik af Tølløsegård.
Ved Reformationen 1536 tilfaldt slottet Kronen, og Christian den III overdrog det til den sidste katolske biskop i Aarhus - Ove Bilde.
Ved mageskifte kom Tølløsegården 1558 til Peder Oxe, der 1575 - samme år som han døde - fuldførte den dengang stående og medtagne hovedbygning, der bestod af to ved længdesiden sammenbyggede huse med tårn. Tårnet blev nedbrudt 1773.
Af senere ejere kan nævnes Christian Barnekow, etatsråd P. Chr. Zeuthen, hvis søn Chr. Fr. Zeuthen, gift med komtesse Sophie Schulin ved kgl. bevillling af 28. juni 1843 fik gjort gården til "Baroniet Zeuthen". Baroniet bestod af Tølløse Hovedgård, Sophienholm og Sonnerupgård Hovedgård samt Tølløse kirke og Hvalsø kirke. Tølløsegården undergik 1883-84 en grundig reparation af arkitekt A. Klein.

Slottet har i dette århundrede haft mange forskellige ejere, deriblandt Tølløse Kommune, Vilvorde Havebrugsskole, der byggede kollegieværelser og undervisningslokaler til. I øjeblikket bruges bygningerne af "Tølløse Slots Efterskole".

Beliggenhed: Tølløse - mellem Holbæk og Roskilde

Kildetekst:http://users.cybercity.dk/~dko13124/tollose.htm

Se beliggenhed på kort


Denne lokation er blevet brugt i følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
En fuldendt gentleman (1937)