toplogo

Kim Bodnia

Kim Bodnia Kim Bodnia
Født: 12. April 1965

Kim Bodnia er opvokset i Espergærde i et hjem præget af den jødiske tro. I tre år dannede han en komisk musikalsk duo med kollegaen Henrik Fiig. Han er uddannet på Statens Teaterskole i København i årene 1987 til 1991 og spillede Kejser Caligula ved afgangsprøven. Kim Bodnia fik sin debut i 1991 på Jomfru Ane Teatret i "Kabale og kærlighed" og vendte derefter tilbage til København, hvor han spillede titelrollen i "Karate Billy vender tilbage" i Kanonhallen i 1992. Samme år medvirkede han i cabareten "Himlen under København" på Café Liva. Han spillede Johan i "Jagten" på Dr. Dante og Orfeus i "Åbne hænder". Især blev han kendt for sin rolle som psykopaten Patrick Bateman i opsætningen af "American Psycho" på Dr. Dantes Aveny. Han er en af dansk films og teaters store karakterer og blev for alvor kendt i Ole Bornedals "Nattevagten" fra 1994. En rolle han fik en Robert, Krummeprisen, og en Bodilnominering for. Han understregede sin styrke på det store lærred som Frank i Nicolas Winding Refns debutfilm "Pusher" fra 1996. Han har senest fået rosende anmeldelser for sin rolle som Leo i den aktuelle "Bleeder" af Nicolas Winding Refn fra 1999. Kim Bodnia bor sammen med skuespillerinden Rikke Louise Andersson.

Har medvirket i følgende 18 film, som er i denne database:     klik for at se priser
En afgrund af frihed (1989)
Nattevagten (1994)
Pusher (1996)
Den sidste viking (1996)
Bleeder (1999)
I Kina spiser de hunde (1999)
Jolly Roger (2001)
Gamle mænd i nye biler (2002)
Den gode strømer (2004)
Inkasso (2004)
Opbrud (2005) (2005)
Ekko (2007)
Kandidaten (2008)
Frygtelig lykkelig (2008)
Vølvens forbandelse (2009)
Julefrokosten (2009)
Hævnen (2010)
Sandheden om mænd (2010)

Har medvirket i følgende 1 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Forbrydelsen (2007-2008) afsnit nr: 18 19 20

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Himmelfald (2003)

Link til yderligere info:
http://www.bodnia.dk