toplogo

Inger Rauf

Født: 29. December 1932 i Agersted, Voer sogn v/ Hjørring.
Død: 27. August 2010 Mindebog
Gravsted: Gentofte Kirkegård - Kbh

Inger Rauf var datter af handelsrejsende Hans Smalbro Christensen (1907 - 1968) og Ane Elisabeth Christoffersen (f. 1908). Hun blev oprindelig uddannet som skuespiller på Skuespillerskolen ved Ålborg Teater i 1960. Efter elevtiden kom hun hurtigt til København, hvor hun i begyndelsen af 1960erne spillede bl.a. på Betty Nansen Teatret, Det Ny Teater og Nørrebros Teater, ligesom hun var med i Studenterrevyen. Hun tog i 1965 initiativ til at starte Boldhus Teatret, der 4. november 1965 åbnede med forestillingen "Ingen omstigning". Hun formåede hurtigt at skabe en af landets absolut førende scener inden for nyt og eksperimenterende dramatik, hvor både store danske og udenlandske forfattere og instruktører fik deres førsteopførelser. Da forholdene blev for trange åbnede hun Strøghus Teatret, hvor hun var leder i perioden 1975-1980. Hun vendte derefter tilbage til Boldhus Teatret som teaterchef, instruktør og skuespiller og drev gennem mange år teatret uden at få statslig støtte.

Har medvirket i følgende 4 film, som er i denne database:
Han, hun, Dirch og Dario (1962)
Støv for alle pengene (1963)
Utro (1966)
Ekko af et skud (1970)

Har medvirket i følgende 2 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Smuglerne (1970) afsnit nr: 1 2 3 4
Strandvaskeren (1978) afsnit nr: 2

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Humlebæk Revyen 1963
Strøghus Teatret 1975

Har medvirket i følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Bonus og Minus (1964)