toplogo

Stine Stengade

Stine Stengade
Født: 1. Juni 1972 i København.

Stine Stengade, der er datter af Mogens Winther Petersen og Helene Stengade, ville allerede fra hun var 12-13 år være skuespiller. Hun tog efter sin studentereksamen til Århus for at lave gadeteater og søgte forgæves ind på Aarhus Teaters elevskole. Efter et års danskstudier ved Københavns Universitet blev hun uddannet på Statens Teaterskole i årene fra 1994 til 1998. Hun gjorde sig bemærket i rollen som Irina i "Tre søstre" på Rialto Teatret og har på Det Kongelige Teater spillet i "Kærlighedens Kværulanter", "Høsten", "Ivanov" og "Onkel Vanja". Hun spillede i 2001 rollen som Viola i "Helligtrekongersaften" på Grønnegårds Teatret og var samme år med i "Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner" på Mammut Teatret. Siden har hun bl.a. spillet i "Kameliadamen" på Gladsaxe Teater i 2002, "Nattur" på Husets Teater og "Onkel Danny" på Teatertapperiet. I Ole Christian Madsens dogmefilm "En kærlighedshistorie" spillede hun rollen som den psykisk ustabile Kira - en rolle, der indbragte hende både Robert- og Bodilprisen for Bedste Kvindelige Hovedrolle. Hun fik sit store gennembrud som den kvindelige hovedperson i tv-serien "Edderkoppen" på DR i 2000. Hun har siden spillet rollen som den jydske Anne i TV-sitcom´en Langt fra Las Vegas. I 2000 modtog hun en Reumert talentpris. Stine Stengade er gift med filminstruktøren Ole Christian Madsen (18-06-1965).

Har medvirket i følgende 11 film, som er i denne database:
Den attende (1996)
En kærlighedshistorie (2001)
Nynne (2005)
Prag (2006)
Daisy Diamond (2007)
Flammen og Citronen (2008)
Spillets regler (2008)
Den du frygter (2008)
Vølvens forbandelse (2009)
Værelse 304 (2011)
Undskyld jeg forstyrrer (2012)

Har medvirket i følgende 7 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Edderkoppen (2000)
Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 26
Langt fra Las Vegas (2001-2003) afsnit nr: 4 5 8 9 10 11 12 13 14
Forsvar (2003)
Sommer (2008) afsnit nr: 15 16 17 18
Borgen (2010-2011) afsnit nr: 2 5
Den som dræber (2011) afsnit nr: 3 4

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Atlantis - det forsvundne rige (2001)
Biler 2 (2011)

Link til yderligere info:
http://www.teamplayers.dk/actors_management/actresses/stine_stengade/