toplogo

Esther Leisner

Født: 30. Januar 1888 i København.
Død: 28. November 1943
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Esther Agnete Athene Leisner var datter af grosserer, senere lotteriinspektør Charles Casper Leisner og Frederikke Caroline Petersen. Hun læste hos Emmanuel Larsen 1913-14 og fik sin debut på Odense Teater den 17. september 1915 som Benthe i "Manden på Højriis". Hun var ansat på Odense Teater fra 1915 til 1920 og havde roller her som Paula Selby i "Et Sølvbryllup", Dronning Maria Theresia i "Farinelli", Anne Grethe i "I Rungsted Kro", Leonora i "Den Vægelsindede", Kristine i "Dansen på Koldinghus" og Jessica i "Købmanden i Venedig". Hun var derefter ved Aalborg Teater og på turné men forlod scenen i 1921. Esther Leisner blev i 1916 gift med kommunelæge Per Erik Wilhelm Menck Thygesen (23-10-1895 - 22-08-1967)