![]() |
Toni Biering |
![]() |
| Født: 2. Juni 1920 i København. | |
| Død: 21. Maj 1986 | |
| Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh |
| Toni Biering er navngivet Antoni Elizabeth Biering Olsen, men valgte fra hun var ung at kalde sig ved kunstnernavnet Toni Biering. Hun startede i fem år på kontor og gik i slutningen af 1930erne til optagelsesprøve vedrørende en HK-revy. Hun fik sin første rigtige rolle som Doris i "Ullabella" på Gerda Christophersens turné og spillede også revy i 1941 hos Gerda Christophersen i Nykøbing F. Siden havde hun i 1942 en rolle som sygeplejerske i "Karrusel" på Folketeatret. Samme år blev hun ansat på Århus Teater for sæsonerne 1942/43 og 1943/44 og blev efter krigen engageret på Nygade Teatret. Hun spillede her og på Nørrebros Teater hovedrollen i lystspillet "Bedre folks børn". Hun medvirkede også i Helsingør-Revyen "Roser langs kysten" og i 1956 sang hun med succes visen "Lige i øjet" i sommerrevyen "I skoven skulle være gilde" på Rottefælden i Svendborg. I 1966 spillede hun i Nyborg Sommerrevy. Toni Biering blev først gift i Tårbæk Kirke i 1945 med turnéleder og inspektør på Apolloteatret Helge Dahl (06-11-1901 - 07-08-1981) og blev mor til skuespillerinden Lisbet Dahl. Senere var hun kæreste med skuespilleren Carl Ottosen og skuespilleren Knud Rex inden hun den 18. juli 1952 giftede sig på Københavns Rådhus med skuespilleren Poul Thomsen. Sammen spillede de i 1957 i "Privatliv" på Lille Scene i Aalborghallen. Hun fik efter skilsmissen fra Poul Thomsen et job med at fremkalde film hos Kodak og var i slutningen af 1950erne i et par år gift med chefen for farveafdelingen. |
|
Pigen og drømmeslottet (1974) Piger i trøjen (1975) Fængslende feriedage (1978) |
| Apollo Revyen 1944 Casino 1944 Helsingør-Revyen 1948 1949 Herlev Sommerrevy 1953 Nyborg Varietéen 1966 Nykøbing F. Revyen 1941 1942 Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1956 |