|
Birgitte Reimer |
 |
 |
 |
| Født: 8. Februar 1926 i Nykøbing F.. |
| Birgitte Reimer blev født i Nykøbing Falster som datter af bankdirektør H. A. Reimer (død 1967) og hustru Inger Bech. Lige fra hun var ganske lille ville hun være skuespillerinde, men hendes forældre mente dog at hun skulle have en uddannelse og efter studentereksamen blev hun sendt ud som ung pige i huset. Efter 2 måneder havde hun fået nok, flyttede til København og begyndte at læse med John Price og Albert Luther. Hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1945-47, hvor hun mødte skuespiller Preben Neergaard, som hun blev gift med den 25. februar 1946 - og fik datteren Merete med. Hun debuterede 1946 som Gladys i "På et hængende hår" og blev efter afgangsprøven i 1947 skuespiller ved Aarhus Teater i sæsonen 1947-48. I årene 1952-1957 var hun tilknyttet Apollo Teatret, hvor hun bl.a. var piccoloen i "Solstik", hvilken rolle hun spillede ikke mindre end 535 gange. Sammen med Max Hansen skabte hun i 1954 på Det nye Apollo Teater i forestillingen "Levende lys" en af 50ernes største og længste teatersucceser herhjemme. I 1957 medvirkede hun i den vittige og elegante forestilling "Cranks" på Mercur Teatret sammen med Preben Uglebjerg, Erik Mørk og Flemming Skov. Siden var hun free lance med roller bl.a. på Allé-Scenen og Det ny Teater. Hun medvirkede sidst i 50erne i en række lystspil på de frederiksbergske scener, bl.a. i "Legetøjskarusellen", "Fransk uden tårer" og i lystspillet "Hvem er Sylvia" på Alle Scenen. Hun havde rollen som Polly i "Laser og pjalter" og i 1963 var hun med i turnéudgaven af "Teenagerlove". Allerede i 1948 spillede hun revy sammen med Buster Larsen og Preben Neergaard i den navnkundige PH-revy på Bornholm og bagefter fik trekløveret en drønende succes på Skolescenen, hvor de spillede Henrik, Pernille og Arv i "Maskarade". I 1949 var de alle tre engageret til Cirkusrevyen, hvor Birgitte Reimer viste sit store revytalent og bl.a. sang visen "Lige ned med nakken". Året efter fik hun sit gennembrud i Hornbækrevyen hos Stig Lommer. Birgitte Reimer medvirkede atter i Cirkusrevyerne 1959-1961, hvor hun første år hentede en stor succes med visen "Så ta'r vi den én gang til for prins Knud". Visen havde baggrund i at en fransk dansetrup "Sagan-balletten" var på gæstespil i Falkonercentret og opførte en badeværelsesscene, der blev landskendt fordi Prins Knud havde siddet så dårligt at han ikke kunne se badekar-scenen og derfor efterfølgende fik den gentaget ved en særforestilling. I 1961 optrådte hun i revyen med monologen "Universalmixeren" af Willy Breinholst. Blandt hendes revyviser fra Bakken og Tivoli huskes Birgitte Reimer for "Man skal passe på at få ræven med", "Mænd er pigers bedste legetøj", "De sidder som de skal, de to" og sammen med Bodil Udsen "Vi to er gå'd i kompani". Hendes første filmrolle var som stuepige i "Soldaten og Jenny" fra 1947 og hendes første hovedrolle var i "Som sendt fra himlen" fra 1951. Filmkarrieren omfattede en lang række populære lystspilfilm som "Vi som går køkkenvejen", og "Vi som går stjernevejen", hvor hun sang "Jeg er tosset med mænd". I filmfarcen "Solstik" sang hun visen "Øjnene er lyseblå". Senere spillede hun sammen med Kjeld Petersen i film-versionen af "Den grønne elevator". I februar 1964 måtte Birgitte Reimer og Ebbe Langberg redde sig ned med stiger, da der udbrød brand i Novaris Films gård i Risby, hvor selskabet havde atelier. Hun spillede også flere større roller på TV, hvor hun også tog afsked med sit publikum i one woman showet "Øjnene er lyseblå". I 1964 afsluttede hun brat sin lovende revy- og filmkarriere og bosatte sig sammen med sin mand cand.jur., forfatter Ole Bornemann (25-07-1928 - 12-10-2010) i bjergene nord for Nice for at drive restaurationsvirksomhed. Først kunne danske turister og franskmænd stifte bekendtskab med Birgitte Reimers gastronomiske talenter i den lille bjergby, St. Jeanette bag Vence. Siden fik parret mod på at åbne en større restaurant og indrettede kroen Trillebøren - eller på fransk "La Brouette" imellem Vence og og Cagnes sur Mer, hvorfra gæsterne kunne nyde en storslået udsigt over det provencalske landskab og middelalderbyen St. Paul de Vence. Kroen blev i starten besøgt af bjergvandrere, men gennem årene er restauranten baseret på dansk køkken med tilnavnet Chez les Vikings. Efter flytningen til Frankrig fik Birgitte Reimer flere tilbud om et come-back, men hun sagde nej til et fortsat liv i spotlyset. I 1996 gæstede hun dog Falkonercentret for at lade sig hylde som Revyernes Revys æreskunstner. I Frankrig stod Birgitte Reimer selv i mange år bag gryderne, men overlod senere det kulinariske ansvar til sin og Ole Bornemanns søn Michel og en svigerdatter - for selv at koncentrere sig om at hygge om gæsterne. I en årrække fra sidst i 1950erne dannede hun iøvrigt par med pianisten Niels Rothenborg. |
|
|
Ta' hvad du vil há (1947) Soldaten og Jenny (1947) I de lyse nætter (1948) Som sendt fra himlen (1951) Det gamle guld (1951) Vi som går køkkenvejen (1953) Solstik (1953) Adam og Eva (1953) Hvad vil De ha' ? (1956) Vi som går stjernevejen (1956) Vi er allesammen tossede (1959) Den grønne elevator (1961) Oskar (1962) Når enden er go' (1964) |
| A.B.C. revyerne 1951 1951 1958 Apollo Revyen 1953 Bornholmerrevyen 1948 Cirkusrevyen 1949 1959 1960 1961 Hornbæk Revyen 1950 Tivoli 1951 1954 |
| En lektion i kærlighed (1954) Min kone er på landet (1957) |