toplogo

Lukas Forchhammer

Lukas Forchhammer
Født: 18. September 1988

Lukas Forchhammer, der er søn af ireren Eugene Graham (død 07-09-2012) og Eva Forchhammer, blev som fire-årig kendt som Grunk - lillebror til Krumme i alle de tre film, der blev produceret om Krummerne. Han medvirkede som teenager i forestillingen "Nøddeknækkeren" først på Aveny Teatret 2003/04 og senere i Tivolis Koncertsal 2005/06. Desuden har han lagt stemme til en del tegnefilm, bl.a. som Jakob i "Grislings store eventyr" og som Anders i "Toy Story II" og "Toy Story III". På en tur til Argentina tog han for alvor fat på sangskrivning, og rejsen blev særdeles produktiv. I august 2009 tog han til New York og indspillede en håndfuld demo'er - og besluttede sig for at samle et fast band omkring sig. Siden har han - under navnet Lukas Graham - sammen med sine faste musikere begejstret med sine energiske koncerter på Christiania, og rygtet om den soulfulde, funky lyd og sanger har hurtigt spredt sig i den københavnske undergrund og også nået op til overfladen og fæstnet sig i pladebranchen. Lukas Graham udgav i 2011 sin første single "Ordinary Things". Med koncert i Lille Vega i København skabte han sig et navn som sanger og entertainer og med sangen "7 Years" fik han i foråret 2016 et internationalt gennembrud. Lukas Forchhammer er kæreste med designer Marie-Louise Schwartz Petersen, der arbejder for et smykkefirma.

Har medvirket i følgende 3 film, som er i denne database:
Krummerne (1991)
Krummerne 2 - Stakkels Krumme (1992)
Krummerne 3 - Fars gode idé (1994)

Har medvirket i følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Krummernes jul (1996,2001)

Har lagt stemme til følgende 5 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Græsrødderne (1998)
Toy Story II (1999)
Peter Pan - tilbage til ønske øen (2001)
Grislings Store Eventyr (2003)
Toy Story 3 (2010)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm