Grethe Kemp
Født: 7-12-1931 i Gentofte
Død: 18-8-1982 (50 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Billede af Grethe Kemp
Biografi
Grethe Kemp, forfatterinde og jazzsangerinde, var datter af tandlæge Otto Victor Kemp (28-10-1887) og hustru Inger Andersen (24-07-1904). Hun dukkede op i kunstnermiljøet i det indre København som jazz-sangerinde i slutningen af 1950erne. Hun indgik i slutningen af 1950erne i kvartetten "Pigerne" sammen med Inge Østergaard, Birgit Brüel og Tove Kemp, der indsang flere plader og medvirkede på tv og i varietéer. Kvartetten gik i opløsning i begyndelsen af 1960erne. Selv om det ikke blev til nogen egentlig musikalsk karriere bevarede hun hele livet en tilknytning til jazz-miljøet, bl.a. gennem sit giftermål med den amerikanske musiker og arrangør Ray Pitts. Hun høstede stor anerkendelse for sine følsomme fortolkninger af jazzens standard melodier i det gamle jazzhus Montmartre i Sr. Regnegade og især i den periode omkring 1960, hvor København vandt sit ry som international jazz by med gæstemusikere som Oscar Pettiford og Stan Getz. Senere var Grethe Kemp bl.a. medarbejder ved Radio Mercur, men det var som forfatter til børnebøger hun slog igennem. Bøgerne illustrerede hun ofte selv, ligesom hun oversatte mange udenlandske børnebøger til dansk. Grethe Kemp var udover at være tegner også lærerinde.