toplogo

Børge Hilbert

Børge Hilbert
Født: 5. December 1904 i København.
Død: 2. December 1985
Gravsted: Århus Vestre Kirkegård

Børge Hilbert debuterede kun 17 år gammel på Nørrebros Teater og begyndte sin karriere op revyscenerne i København. Han optrådte på Casino, i Riddersalen, i Cirkusrevyen og på utallige turné- og revy-engagementer. I årene op til krigen optrådte han i varietéen Montmartre på Frederiksberg Allé og i Hvide Hest på Dyrehavsbakken. I 1958 medvirkede han i Dan Christophersens revy i Friheden i Aarhus, hvor revypersonalet iøvrigt bestod af skuespillerne Ruth Maisie, Irma Larné, Karen Flensborg, Chris Thomas og Christian Glatved. Han rejste med Kay Abahamsenturnéen 1957-61 som Sigismund i "Sommer i Tyrol" og Direktøren i "Annie get your gun", men havde ellers ret små, men velspillede komiske roller. Fra 1961 og til sin død i 1985 var han skuespiller ved Århus Teater og Svalegangen. I 1962 avancerede han til de store roller som Hofglassliberen i "Jomfruburet", Birkedommer Krans i "Eventyr på Fodrejsen", Jakob Skomager i "Jeppe på Bjerget" og Skaarup i "Sparekassen". Han spillede igen revy i Frihedens Sommerteater og var Bogholderen i "Den Stundesløse" i Den Gamle By i 1963. Han havde tv-roller i "Søn i huset" i 1970, "TV-stykket" i 1974, "Rådet" og "Sidste udkald" i 1978. I flere tv-underholdningsudsendelser gengav han i de senere år folkekære viser og populære stemninger fra sine år revyår i København. Børge Hilbert blev den 11. april 1941 gift i Sct. Stefans Kirke med kontorist Tove Ane Marie Kristiansen (24-12-1915. Senere blev skuespillerinden Ruth Maisie hans livsledsager.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Måske i morgen (1964)
De fem i fedtefadet (1970)

Har medvirket i følgende 2 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Livsens Ondskab (1972)
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) afsnit nr: 6

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Cirkusrevyen 1948
Columbus-Revyen 1935 1936 1939 1943 1944
Molbo-Revyen 1970
Montmartre 1941
Nørrebros Teater 1924 1927 1929
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1960 1961 1962
Zigeuner Hallen 1947

Har medvirket i følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Jul i Gammelby (1979,1983,1994,2009)