toplogo

Baard Owe

Baard Owe Baard Owe Baard Owe
Født: 3. Juli 1936 i Mosjøen - Norge.

Baard Arne Owe er lægesøn og gik et år på Statens Teaterskole i Oslo 1955-56, men i protest mod skolens miljø søgte han til Ålborg teater, hvor han først var hjælperegissør og derefter var elev på skuespillerskolen i årene 57-58. Baard Owe debuterede allerede i 1957 i stykket "Seks kammerater". Han havde engagement på Ålborg Teater 1959-1960. I 1962 medvirkede han i dansk Melodi Grand Prix og fik en tredieplads med sangen "Er det virk'lig sandt". Baard Owe har siden været en meget erfaren skuespiller inden for både teater, revy, film og tv. Han har bl.a. spillet Lassefar i Folketeatrets opsætning af ”Pelle Erobreren” og haft roller i fx. "Soldat Hummel", "Frændeløs", "Toms eventyr", "To dage ud fra lørdag nat", "Lughnasa-festen", "Gengangere", "I en fremmeds øjne" og "Livet er en drøm" på Det kgl. Teater. Han gjorde sig bemærket i "The Boys in the Band" og i "Laser og pjalter". I 1968 filmede han i Norge og var hovedkraften i Dronningmølle Revyen. I 1971 forlod han scenen i tre år efter en religiøs vækkelse. Han sagde nej til en hovedrolle i musicalen "Guys and Dolls", forlod kone og børn og rejste til London, hvor han levede i et religiøst kollektiv i to en halv måned. Da han kom hjem studerede han teologi ved Københavns Universitet og fungerede som prædikant i forskellige kristne menigheder. Desuden uddannede han sig som zoneterapeut i begyndelsen af 1970erne. Han dukkede igen op i "Can Can" i 1974 og genoptog sin freelance karriere. Baard Owe var derefter fast knyttet til Gladsaxe Teater indtil han i midten af 1980erne afbrød forholdet efter uoverensstemmelser om rollen som Jesus i "Mysteriespillene". Siden optrådte han på mere eksperimenterende scener. På film har han spillet Broder Sune i "Ørnens Øje" og Kaj i "Portland" og på TV havde han rollen som pastor Zeem i Ole Bornedals ”Charlot og Charlotte”. Selv om Baard Owe har været med i flere film i 1960'erne og 1970'erne, bl.a. som den unge elsker i "Gertrud" er det som den patologiske professor Bondo i von Triers ”Riget”, at Danmark fik øje på den markante skuespiller. Desuden blev han landskendt som den mærkelige altmuligmand i TV-serien "Hotellet". Han blev gift i Sørup Kirke tæt ved Støvring i Nordjylland med skuespillerinden Marie-Louise Coninck, som han mødte på elevskolen på Aalborg Teater. Hun havde i øvrigt også en rolle i "Hotellet", nemlig som stuepigen Therese. Sammen har Baard og Marie Louise børnene Anja Owe, Rebekka Owe og David Owe, der alle tre er skuespillere, samt Benjamin der nok følger i familiens fodspor.

Hos gucca kan du købe film med Baard Owe, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 35 film, som er i denne database:
Jetpiloter (1961)
Den hvide hingst (1961)
Gøngehøvdingen (1961)
Hvis lille pige er du ? (1963)
Sikken familie (1963)
Gertrud (1964)
Gys og gæve tanter (1966)
Søskende (1966)
Krybskytterne paa Næsbygaard (1966)
Smukke-Arne og Rosa (1967)
Brødrene på Uglegården (1967)
Det var en lørdag aften (1968)
Christa (1970)
Sønnen fra Vingården (1975)
Violer er blå (1975)
Brand-Børge rykker ud (1976)
Strømer (1976)
Forræderne (1983)
Suzanne og Leonard (1984)
Notater om kærligheden (1989)
Europa (1991)
Drengene fra Sankt Petri (1991)
Sort høst (1993)
To mand i en sofa (1994)
Riget I (1994)
Portland (1996)
Ørnens øje (1997)
Riget II (1997)
Dykkerne (2000)
Charlie Butterfly (2002)
Comeback (2008)
Det som ingen ved (2008)
Winnie og Karina går til filmen (2009)
Julefrokosten (2009)
Headhunterne (2011)

Har medvirket i følgende 12 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 3
Fortsættelse følger (1977) afsnit nr: 1 3
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 11
Fiskerne (1977)
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) afsnit nr: 11
Landsbyen (1991-1996) afsnit nr: 3 4
Riget (1994) afsnit nr: 1 2 3 4
Charlot og Charlotte (1996)
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 14
Riget 2 (1997) afsnit nr: 1 2 3 4
Hotellet (2000-2002) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60
Langt fra Las Vegas (2001-2003) afsnit nr: 27

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Cirkusrevyen 1960 1961 1962 1964
Dronningmølle Revyen 1968
Gillelejerevyen 1962
Svendborg Revyer 1972

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Pocahontas (1995)
Pocahontas II - Rejsen til England (1998)

Har medvirket i følgende 6 udenlandske film:
Episode (1963)
Smuglere (1968)
Arilds tid (1988)
Drömmen om Rita (1993)
Trollsyn (1994)
Torremolinos 73 (2003)

Har arbejdet med følgende 1 revyer, som er beskrevet i denne database:
Liseleje Revy Cabaret 66 (1966) [Instruktion]