toplogo

Carl Schenstrøm

Carl Schenstrøm Carl Schenstrøm
Født: 13. November 1881 i København.
Død: 10. April 1942
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh.

Karl Georg Harald Schenstrøm (Fyrtårnet) blev født i København som søn af blikkenslagermester, senere gæstgiver i Fredericia Harald Anders Jørgen Schenstrøm (1857-1946) og hustru Mathilde Josefine Grashoff (1861-1919). Der var gøglerblod i familien. På Dyrehavsbakken havde bedstefaderen et lille cirkustelt som han kaldte "Schenstrøms Verdensteater og Cirkus". I 1889 udvandrede familien til Chicago, hvor lille Carl kom i skole. Det blev en hård tid, hvor drømmen om at tjene penge hurtig brast og familien vendte hjem til Danmark efter at faderen i 1893 var udsat for en ulykke. Han kom først i blikkenslagerlære, men blev så i Fredericia uddannet og udlært som bogbinder og arbejdede siden med faget til omkring 1920. Som ung gik han i nogle år "på valsen" bl.a. til Tyskland og tjente brødet ved at gøgle og synge. Her mødte han på en af sine ensomme vandringer en vagabond, som havde tjavset hår, langt overskæg og melankolske øjne. Denne type blev mange år senere brugt som model til "Fy". Allerede mens han var i lære som bogbinder, var han med i dilettantkomedier. Han debuterede på Helsingør Teater og kom i 1903 til København, fik arbejde på Nørrebros Teater og blev i 1904 elev på teatret. Efter en årrække lykkedes det ham at få engagement som "rigtig" skuespiller på et lille københavnsk teater, som han tog på turné med rundt om i Danmark. Lønnen var meget lille, så han skaffede sig småroller på Nordisk Film. Siden fik han arbejde på et bogbinderi og sideløbende var han om aftenen revyskuespiller på Nørrebros Teater. Han startede som filmskuespiller i 1909 og fik sit gennembrud som komiker i 1913. Samme år fik han sin første større rolle som førsteelsker i "Kæmpedamens Bortførelse", da Lauritz Olsen var blevet syg, men spillede stadig et hav af biroller hos skiftende instruktører. I 1914 blev Lau Lauritzen ansat hos Nordisk Film og fik øje på den lange starut af en skuespiller, som skulle vise sig at indeholde et kæmpepotentiale som komiker. Schenstrøm havde et stort talent i maskering og blev hurtigt indlemmet i Lau's faste trup til de korte farcer, og de to arbejdede i perioden 1914-19 sammen på mere end 70 film. Da instruktøren Lau Lauritzen Sen. gik fra Nordisk Film, til det nystartede Palladium, fulgte Carl Schenstrøm i 1919 med. I én af de mange farce-film "De keder sig paa Landet" (1920) skabtes ideen til vagabondparret, der senere skulle blive til Fyrtårnet & Bivognen. Her spillede Carl Schenstrøm først sammen med Aage Bendixen, der var Bivognen, i den allerførste Fy & Bi-film, som blev indspillet, mens Palladium endnu var et svensk selskab, og derfor har titlen "Landsvägsriddare" (1921), på dansk "Tyvepak". I 1921 fandt Lau Lauritzen Sen. på at sætte ham sammen med klovnen Harald Madsen og dermed var verdens første komikerpar ”Fy og Bi” blevet skabt. Fy og Bi-filmene solgtes til hele Europa, til Mellemøsten, Latinamerika og til Kina og Japan. Lau Lauritzen sen. instruerede de fleste af filmene med Svend Nielsen, Palladium som producent. Filmmmakkerparret Fyrtårnet og Bivognen var de mest folkeligt elskede skuespillere både herhjemme og i udlandet. De opnåede i 1920erne international berømmelse bl.a. som Pat og Patachon i de tysktalende lande, Long and Short i England, Doublepat et Patachon i Frankrig, X ed Y i Italien, Huru ex Ziru i Ungarn, Ole and Axel i USA, Fyrtårnet och Släpvagnen, og Wat & Half-Wat. Samarbejdet med Harald Madsen varede ved fra 1921 - med enkelte afbrydelser - indtil 1940. Efter filmkarrieren optrådte Carl Schenstrøm i cirkus et par år hos Harald Madsen og derefter i Sverige hos Brødrene Bronett. Desuden medvirkede han i cirkusrevy på Bakken og turnerede rundt i Sverige med Circus Scott. I Filmroller: "Tyvepak" med Aage Bendixen som "Bivognen", "Film, flirt og forlovelse", "Sol, sommer og studiner", "Han, hun og Hamlet", "Mellem muntre musikanter", "Dårskab, dyd og driverter", "Vore venners vinter", "Professor Petersens plejebørn", "Lille Lise let-på-tå", "Raske Riviera-rejsende", "Ole Opfinders Offer", "Takt, tone og tosser", "Grønkøbings glade gavtyve", "Don Quixote", "Vagabonder i Wien", "Lykkehjulet", "Kongen af Pelikanien", "Vester vov vov", "Kys, klap og kommers", "Hallo Afrika forude", "Pas på pigerne", "Glade gøglere", "Med fuld musik" med Hans W. Petersen som "Bivognen", "Midt i byens hjerte". Filmen "I de gode gamle dage" var tænkt som et come back for Fyrtårnet og Bivognen, men den blev deres mislykkede afsked med det hvide lærred. Han medvirkede også i den tyske film "Tausend Worte Deutsch" fra 1930. I 1934 medvirkede han i forestillingen "Reservebaronen" i Rottefælden i Svendborg, hvor han beviste at han ikke bare kunne se bedrøvet ud på stumfilm, men også spille farce og synge. Carl Schenstrøm døde efter kort tids sygdom. Han har skrevet erindringsbogen: "Fyrtårnet fortæller" som udkom efter hans død i 1943. Carl Schenstrøm blev den 29. oktober 1910 gift i Frederiksberg Kirke med Ellen Marta Vilhelmine Butzkowsky (30-10-1884 - 11-09-1964).

Har medvirket i følgende 4 film, som er i denne database:
I Kantonnement (1932)
Han, hun og Hamlet (1932)
Med fuld musik (1933)
I de gode gamle dage (1940)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Betty Nansen Teatret 1910
Cirkusrevyen 1940
Nørrebros Teater 1910 1917 1919 1920 1922

Har medvirket i følgende 165 stumfilm, som er beskrevet i denne database:
Barnet som velgører (1909)
Skarpretterens søn (1910)
Meyer og frue på lystrejse (1910)
Lattermaskinen (1910)
Dirkens mester (1910)
Revolveren (1910)
Samvittighedens stemme (1910)
Peder Tordenskjold (1910)
Blind alarm (1910)
Zigeunersken (1911)
Mormonens offer (1911)
Hotelmysterierne (1911)
Den hvide slavehandels sidste offer (1911)
Vampyrdanserinden (1911)
I karnevalstiden (1911)
Den sorte hætte (1911)
Strejken på den gamle fabrik (1912)
Brilliantstjernen (1912)
Historien om en moder (1912)
Frederik Buch som soldat (1912)
Den store gevinst (1912)
En Hjemkomst (1912)
Mellem storbyens artister (1912)
Prins for en dag (1913)
Kæmpedamens bortførelse (1913)
Jens Daglykke (1913)
Pressens magt (1913)
Døvstummelegatet (1913)
Fangens søn (1913)
Den tredje magt (1913)
Skyldig - ikke skyldig (1913)
Chatollets hemmelighed (1913)
Midnatssolen (1913)
Tugthusfange nr. 97 (1914)
I kammerherrens klæder (1914)
Uden fædreland (1914)
Man skal ikke skue hunden på hårene (1914)
Min ven Levy (1914)
Bøffen og bananen (1914)
Detektivens barnepige (1914)
Det blå vidunder (1914)
Den kulørte slavehandler (1914)
Inderpigen (1914)
Guldkalven (1914)
Helvedesmaskinen (1914)
Amors krogveje (1914)
Bytte roller (1914)
De besejrede pebersvende (1914)
De nygifte (1914)
Stop tyven ! (1914)
Elskovsleg (1914)
Endelig alene (1914)
Skorstensfejeren kommer i morgen (1914)
Millionærdrengen (1914)
Herberg for hjemløse (1914)
En Kone søges (1915)
Evangeliemandens liv (1915)
De nye lysegrå (1915)
En Vandgang (1915)
Gissemands kærlighedshistorie (1915)
Kampen om barnet (1915)
Susanne på eventyr (1915)
Trold kan tæmmes (1915)
En virkelig helt (1915)
Hr. Petersens debut (1915)
Familien Pille som spejdere (1915)
Den gale digter (1915)
En slem Dreng (1915)
Filmens Datter (1916)
Gar el Hama IV (1916)
Den hvide Djævel (1916)
Den værdifulde Husassistent (1916)
Digteren og Basunblæseren (1916)
Paraplyen (1916)
En landlig Uskyldighed (1916)
En munter Klinik (1916)
Værelse Nr. 17 (1916)
Det bertillonske System (1916)
Don Juans Overmand (1916)
Gammel Ost og Blomsterduft (1916)
En dejlig Dag (1916)
En tro og villig Pige (1917)
Askepot (1917)
Et fremmeligt Barn (1917)
Ung og forelsket (1917)
Diskenspringeren (1917)
Hun skriver paa Maskine (1918)
Tøffelheltens Fødselsdag (1918)
Ansigtet i Floden (1918)
Hatten med skatten (1918)
Hjerteknuseren (1918)
En moderne Landevejsridder (1918)
Bunkebryllup (1918)
Hendes stille Sværmeri (1918)
En uheldig Tyveknægt (1918)
Damernes Ridder (1918)
Manden der gøer (1919)
Mod Lyset (1919)
Den Sømand han maa lide (1919)
Et nydeligt Trekløver (1919)
Hans store chance (1919)
Hjertetyven (1919)
Med og uden Kone (1919)
Brændt a' (1919)
Nalles Børnehave (1919)
Krigsmillionæren (1919)
Skruebrækkeren (1919)
Kærlighed overvinder Alt (1919)
Har været med et Brev i Postkassen (1919)
Mesterhypnotisøren (1919)
Byens Herkules (1919)
Nellys Riddere (1919)
Han vil til Filmen (1919)
Den store Gevinst (1919)
Hvorledes jeg kom til Filmen (1919)
Gudernes Yndling (1920)
De keder sig paa Landet (1920)
Den standhaftige Spillemand (1920)
Det levende Hittegods (1920)
Atlantas Knaldsucces (1920)
Den fattige Millionær (1920)
Jeg elsker Dem Tusnelda (1920)
Hun fik ham ikke (1920)
De Nygifte (1920)
Den lille Don Juan (1920)
Væddeløberen (1920)
Skaf mig en kæreste (1921)
Harems-Mystik (1921)
Ungkarleliv (1921)
Tyvepak (1921)
Hans Ungdomsbrud (1921)
Vor fælles ven (1921)
Film, Flirt og Forlovelse (1921)
Mellem muntre Musikanter (1922)
Han, Hun og Hamlet (1922)
Hans Kones Mand (1922)
Kan Kærlighed kureres (1922)
Sol, Sommer og Studiner (1922)
Vore venners vinter (1923)
Dårskab, dyd og driverter (1923)
Blandt byens børn (1923)
Professor Petersens plejebørn (1924)
Raske Riviera Rejsende (1924)
Ole Opfinders offer (1924)
Lille Lise Letpaataa (1924)
Grønkøbings glade gavtyve (1925)
Spritsmuglerne (1925)
Takt, Tone og Tosser (1925)
Ebberød Bank (1926)
Don Quixote (1926)
Ulvejægerne (1926)
Dødsbokseren (1926)
Lykkehjulet (1926)
Vester vov vov (1927)
Tordenstenene (1927)
Blinde passagere (1928)
Filmens Helte (1928)
Kraft og skønhed (1928)
Kongen af Pelikanien (1928)
Kys, klap og kommers (1929)
Højt på en kvist (1929)
Hallo Afrika forude (1929)
Hr Tell og søn (1930)
Pas på pigerne (1930)
Krudt med knald (1931)

Bøger om Carl Schenstrøm:
Fyrtaarnet fortæller af Carl Schenstrøm
Fyrtårnet og Bivognen - filmens helte af Lars Jakobsen
Carl Schenstrøm - Fyrtårnet af Lars Nielsen
Fyrtaarnet og Bivognen af Robert Eddy
Fy og Bi af Marguerite Engberg