toplogo

Grete Fallesen

Grete Fallesen Grete Fallesen
Født: 27. Januar 1912 i København.
Død: 2. Januar 2001
Gravsted: Emmerlev Kirkegård, Højer, Tønder

Grete Fallesen uddannede sig som balletdanser hos kgl. solodanser Leif Ørnberg. Hun havde engagement på Nørrebros Teater 1938-48, hvor hun medvirkede i en række forestillinger, bl.a. som Lilli Momberg i "Københavnerliv", Baronesse Balsby i "Mig og min pige", Piccolo i "Dollarprinessen", Leni i "Valsedrømme", zigeunerpigen Ilka i "Zigeunerbaronen", Zawa i "Styrmand Karlsens flammer", Ida i "Flagermusen", Lydia i "Nituche" og Ellen i "Oklahoma". Grete Fallesen giftede sig med skuespiller Falle Fallesen, der døde, da hun var 40 år. Siden blev hun gift med teatermaler Walther Rasmussen (27-09-1922 - 27-11-2002), der ved siden af maleriet lavede rejsefilm. I adskillige år rejste de to verden rundt og optog film, som de viste i Danmark. Grete Fallesen blev en skattet foredragsholder, bl.a. på grund af sit smukke og klare sprog. I 1998 flyttede parret fra Frederiksberg til Højer.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Det kære København (1944)
En ny dag gryer (1945)