|
Clara Pontoppidan |
 |
 |
| Født: 23. April 1883 i København. | ||
| Død: 22. Januar 1975 | ||
| Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh. |
| Clara Pontoppidan (Clara Wieth Pontoppidan) var datter af købmand Eduard Heinrich Rasmussen (1857 - 1901) og hustru Sara Vilhelmine Caroline Brammer (1859 - 1935). Hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters ballet- og elevskole i 1892 og fik sin debut samme sted som Tove i Drachmanns "Gurre" i 1901. Men hurtigt fik hun også roller som skuespiller og i 1905 tog hun engagement ved Dagmarteatret, som hun vedblev at være knyttet til indtil 1925 - kun afbrudt af kortvarige engagementer ved Det Ny Teater fra 1908-09 og ved Alexandrateatret fra 1914-17. I 1910 vakte hun opsigt som Puk i "En Skærsommernatsdrøm" på Friluftsteatret i Dyrehaven og i årene på Alexandrateatret fik hun sit gennembrud som Wendela i "Vårbrud" og som den unge Helene i "Eventyret". I 1925 blev hun fast ansat på Det Kongelige Teater, som hun var tilknyttet indtil sin død. Blandt nogle af hendes største teaterroller var bl.a. Salome i "En Idealist", titelrollen i "Anna Sophie Hedvig" og enkefru Tang i "En kvinde er overflødig". Hun høstede stor anerkendelse i teaterstykket ”Skærmydsler”, hvor hun spillede sammen med Maria Garland som Tante 1 og Tante 2. Hun blev valgt som Studenternes æreskunstner i 1942. Udover teaterarbejde havde Clara Pontoppidan roller i Radioteatret og i TV-Teatret, hvor hun især vil huskes som Fru Gruesen i Soyas "Parasitterne" og som Fru Levin i "Indenfor murene" I 1971 kunne Clara Pontoppidan fejre sit 70-års jubilæum som skuespiller. Selv om teatret lagde meget beslag på hendes talent kunne man i mange år glæde sig over også at se hende på det hvide lærred. Hun havde filmroller allerede fra 1910, blev ansat hos Nordisk Film i 1911 og var i årene op til 1. verdenskrig een af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner som medvirkede i adskillige stumfilm. Hendes første film var "Dorian Grays portræt" og "Elskovsleg". Hun begyndte i 1913 tillige at filme i Sverige, men vendte tilbage i 1915. I Sverige var hun bl.a. med i "På livets ödesvägar" samt i spiondramaet "Bröderna". Hun medvirkede i danske stumfilm som "Nøddebo Præstegaard", "Den hvide slavehandels sidste Offer", "Mormonens Offer", "Ved Fængslets Port", "Ekspeditricen" og "Vampyrdanserinden". Det er svært at fremhæve den ene rolle frem for den anden, men kendteste stumfilmrolle er sikkert "Blade af Satans Bog" fra 1920. I 1958 fik hun en Bodil for sin hovedrolle i "En kvinde er overflødig" som den tragiske moder, hvis nederlag over for sin børn, kaster et klart lys over den evige konflikt mellem mødre og børn og over modertyranniets sælsomme problem. Denne rolle spillede hun også på teater og fjernsyn. Blandt øvrige filmroller er "Bruden fra Dragstrup" og "Støvsugerbanden". Hendes sidste film var ”Takt og tone i himmelsengen” fra 1972. Mellem 1949 og 1963 udgav hun sine erindringer "Eet liv - mange liv" I-IV. Clara Pontoppidan fik tildelt Tagea Brandts Legat 1937 og medaljen Ingenio et Arti. I 1942 blev hun Studenternes Æretskunstner og hun fik Teaterpokalen i 1939 og 1958. Clara Pontoppidan blev den 20. oktober 1906 gift i København med skuespilleren Carlo Wieth. Ægteskabet blev opløst i 1917 og den 2. februar 1920 giftede hun sig i Stenløse med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (01-03-1889- 13-12-1953). |
|
Kirke og orgel (1932) Kongen bød (1938) Regnen holdt op (1942) Mens porten var lukket (1948) Bruden fra Dragstrup (1955) En kvinde er overflødig (1957) Jeg elsker dig (1957) De sjove år (1959) Frihedens pris (1960) Støvsugerbanden (1963) Alt for kvinden - (Greven på Liljenborg) (1964) Slap af, Frede (1966) Ta' lidt solskin (1969) Takt og tone i himmelsengen (1972) |
| Snehvide og de syv små dværge - 1937 (1937) |
| Eet liv - mange liv : erindringer af Clara Pontoppidan |