toplogo

Preben Borggaard

Preben Borggaard
Født: 30. November 1927 i Randers.

Preben Borggaard læste hos Erik Henning-Jensen og fik sin skuespilleruddannelse på Aarhus Teaters elevskole 1951-53 og debuterede 30/8 1953 som Henry Master i "Bedre Folks Børn" på Aarhus Teater, hvor han var ansat 1953-1959. I 1959 blev han tilknyttet Odense Teater, hvor han gennem mere end 20 år spillede et utal af roller. Han forlod i 1982 - sammen med sin kone, skuespilleren Tove Errboe - efter eget ønske Odense Teater. Siden slutningen af 1980erne har han tilbragt det meste af sin tid i Chamonix i Frankrig sammen med sine to børn og sin hustru. Børnene Hanne og Peter Borggaard driver sammen hotellet Les Becs Rouges, hvor Preben Borggaard fungerer som altmuligmand. I 1997 genoptog han efter ti års pause sin skuespillerkarriere, da han i fire måneder spillede Gamle Levin i musicalen "Esther" på Odense Teater. Det blev til 46 forestillinger for fulde huse. Hans sidste egentlige rolle - før sit comeback var en rolle i "Sunshine Boys", hvor han spillede sammen med Buster Larsen.

Har medvirket i følgende 3 film, som er i denne database:
Balladen om Carl-Henning (1969)
Ekko af et skud (1970)
Attentat (1980)

Har medvirket i følgende 3 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Nævningene (1980)
Rejseholdet (1983-1985) afsnit nr: 5
Kaj Munk (1986) afsnit nr: 3